Jeg gik rundt hele dagen i går, overbevist om, at i dag ville være onsdag. Til trods for, at jeg rent skoleskemamæssigt var helt med på, hvad der stod på skemaet for i dag.
Desværre så grundigt at jeg nåede at love et meget ked af det barn, at vi skulle lave bål og snobrød i dag. Barnet blev noget skuffet, da jeg i dag måtte gå til bekendelse og erkende at bålet først er i morgen.
Sådan kan det gå.
Og for ikke at gøre forvirringen mindre, troede jeg måske at have en træningsaftale i går, og flyttede derfor Daniel og Oscar til i dag. Træningen blev ikke til noget, den personlige træner måtte hjem under dynen og hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg ikke noget mod, bare at køre hjem, da dagen kunne kaldes slut.
Ugen er en af de lange. Men også en af de gode. Der er A-uge - anderledes uge. Der er naturvidenskabsfestival, og med en grøn profil er vi selvfølgelig med. På den grønne årsplan står at 3. klasse skal arbejde med affald. Det skal også dokumenteres, men det er en hel anden historie, der handler om bibeholdelse af det grønne flag.
Mandag og tirsdag har jeg derfor været med i skolen hele dagen, før jeg er gået videre til Klubben. Vi har samlet affald i nærmiljøet og på Volden. Vi har snakket om forskel på affald og sortering. Sortering er stort i Rødovre, og børnene er i forvejen rigtig gode til det.
Det giver lange dage, men også skønne dage. Onsdag er heldigvis en af de kortere, inden jeg torsdag og fredag skal på kursus og lære at smede. Jeg glæder mig vildt og forventer at være grydeklar, når fredag rinder ud og weekenden står for døren.
Midt i al forvirringen var det skønt at se Oscar for et par timer.
Der blev kigget efter biler fra altanen kant. Der blev drejet på det aflagte krydsnøgleapparat - og drejet på gaflerne til Playmobiltrucken, der kan køre op... og op. Der blev spillet bold og læst bøger. Der blev spist afsindig meget kartoffelmos. Nogen blev vendt på hovedet, der blev skiftet en ble, og der blev leget med den gamle knirkende træbil, som af en aller anden grund altid bliver fundet i kassen med legetøj.
Han har god styr på ja og nej, ved hvad han vil, og endte med selv at sige, at nu ville han gerne hjem.
Hej, hej sagde han - hele vejen ned ad trappen, som han nok selv skal forcere, inden han kravlede op i klapvognen, vinkede og gabte højt.
Jeg tænker han sover godt i nat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar