Fra de udspændte bånd gik vi videre mod Stationsbyen, der stadig mangler en station. Jeg kan se den er på vej, og venter spændt på at den bliver færdig.
Midt i Stationsbyen er en legeplads ved at rejse sig. Eller det vil sige, jeg tror ikke den er helt færdig. I bedste Ole Lund Kirkegaard-stil er pladsen fyldt med alt muligt, der kan pirre børn fantasi og gøre voksne umulige, fordi ting ikke giver mening.
Det er her jeg kan blive lidt i tvivl om det hele er færdigt, og jeg ganske simpelt er blevet voksen og ikke forstår, eller om de små huse med skilte påskrevet Skole og Købmand skal være til at gå ind i og ikke enten låst eller fyldt med noget der ligner byggematerialer.
På den anden side - der er så meget voksne ikke forstår - som der med citater fra barndommens verden stod rundt om.
Oscar hyggede sig, rutsjede fra den store tyr, der først skulle kravles op i, kravlede gennem kasser og synes det var evigt morsomt at vi stod i den anden ende. Han legede med æg, der kunne samles med også trilles gennem en flok paller, der ikke har lige store afstande mellem brædderne og derfor blev lidt udfordrende at gennemskue.
Han endte med at trille af sted med en kabeltromle. Da han nåede langt nok væk, tænkte jeg at vi sammen kunne balancere ovenpå den, mens den trillede tilbage. Det var lidt svært, og den viste sig at være noget sjovere, når den blev stillet på højkant og han kunne hoppe ned fra den.
Da han var færdig med at hoppe, rutsje, kravle og trille med æg, gik vi ud for at finde en ko.Vi nåede koen, men så var det stedet lukkede, og vi blev sendt hjem.
Det var et temmelig træt barn Emilie og jeg vinkede farvel til, da vi skiltes tilbage i Rødovre. Jeg er faktisk ikke helt sikker på han opdagede vi gik.
Det var en hyggelig dag, som bestemt kan tåle en gentagelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar