Masker på en søndag - Uge 37

Ugen kort:

• På arbejdsfronten var der møder af flere slags. Ud over de ugentlige personale- og teammøder, var jeg til skolebestyrelsesmøde, til et ualmindeligt positivt ekstra trio-agtigt møde i et noget andet regi end normalt og havde et opløftende telefonmøde med arbejdsmiljøkonsulenten hos BUPL.
• Hjemmet blev støvsuget. Næste punkt er vist vask af gulvet...
• En formiddag inden arbejde blev brugt sammen med min mor. Der er meget vi kan nå at vende i løbet af et par timer.
• Vi har planer om en planche med billeder af alle ansatte. Jeg har lånt Emilies kamera, opsat et primitivt fotostudie og har vist efterhånden mere end en fjerdedel af de ansattes ansigter gemt på SD-kortet. Mens folk kommer forbi når de har tid, er overvejelserne om næste step i planen gået i gang.
• Tandlægen kunne melde at mine tænder er fine og rensede som sædvanligt for tandsten. Jeg har en ny tid om et halvt år.
• Et par strømper er færdigstrikkede og Emilie har ageret fotograf på sidste uges vaskede sommertrøjer.
• Oscar og Daniel kom fordi torsdag, når mandag nu blev brugt sammen med skolebestyrelsen. Det var skønt at se dem.
• Lørdag blev brugt sammen med Sille og Rose på Frederiksberg. Det er altid hyggeligt at se den lille charmetrold. Og dejligt at få en smule tid alene med hendes mor, efter afhentning fra barnefaderen.

Læse:

Vinterland af Kim Faber og Janni Pedersen er god underholdning. jeg vender side efter side, har ikke tid til at sove og har ingen ide om historien ender.

De to sideløbende udredninger - den ene i hjertet at København, den anden i en lille sjællandsk provinsby - arbejder sig ind i hinanden.

De har ganske sikkert fælles linier.

Imens historien ruller, ruller også baggrundshistorierne hos de to efterforskere - Signe i København og Juncker i Sandsted. Begge savner de hinandens selskab, som i mange år har været et tæt samarbejde, men som nu ser noget anderledes ud.


Strikke:

Jeg har lovet Oscar at strikke en trøje med brandbiler. Jeg er startet ud med Ankers Trøje, har netop delt til krop og ærmer. Jeg forestiller mig brandbilerne som en række rundt langs nederste kant, og har stadig lidt tid, inden en tegning til at strikke efter vil være på sin plads.

Det er ikke nemt at tegne brandbiler med maskesting, så de ligner. Måske er det derfor jeg ikke kan finde mange opskrifter på strikkede brandbiler, men masser med traktorer.

Nu er det bare ikke en traktor han ønsker sig.

Og jeg er sikker på jeg nok skal finde ud af at strikke en brandbil.

Foreløbig strikker jeg med to tråde Rasmillas Yndlingsgarn, og har en bunke andre farver og kvaliteter liggende, der med tiden skal indgå i trøjen.

Jeg målte den ønskede længde i torsdags inden barnet gik. Det synes han var vildt sjovt.