Nu med langt flere ord

Det er mandag, jeg glemte et hurtigt stik hovederne sammen, jeg sådan set selv havde fundet på, men vi klarede det med virtuelle beskeder.

Og dermed købte jeg kartofler på vej hjem. Vi skal nemlig lave kartoffeltryk i håndværk og design i morgen. Nu har de stakkels børn tegnet alt for mange bogstaver - i hvert fald hvis de bliver spurgt. Det er tid tl at bruge de der tegnede bogstaver til noget fornuftigt.





Mandag er tid til Oscar. Sidste uge blev sprunget over, og somme tider er det vildt hvad fjorten dage kan føre med sig. Farmor! Sagde han - flere gange og ved godt hvem farmor er. Så bliver jeg lidt blød om hjertet.

Både Anders og Emilie er lidt svære. Anan, sagde han et par gange, men måske vil han hellere kalde ham barbar. Far er også med B - bar. Jeg ved ikke hvorfor farmor rammes så rent.

Han nægter at sige både faster og Emilie. Jeg tænker det der med to forskellige betegnelser kan være sværte at skelne mellem. Miemie, sagde han alligevel på et tidspunkt. Desværre hørte Emilie det ikke.

Emilie havde lavet lasagne og købt majs. Majch sagde han. og og tydeligt glad. Og dermed kom også en S-lyd til. Tidligere hed majs slet og ret maj! Da han havde gnavet nok i den halve majskolbe, kastede han sig over lasagnen. Det kunne han lide. Spiste både med gaffel og hænder, skovlede ind og tømte tallerkenen langt hurtigere end jeg havde forestillet mig, det kunne ske.

han siger også stadig mange ting, der kan en vis grad af usikkerhed i forhold til betydning.

Wraaaaaa, sagde han og pegede. Jeps, det må bestemt være sådan den der drage Anders lige har samlet af LEGOklodser, og som stod, så barnet kunne se men ikke røre. Wraaaa, sagde han igen og igen. Indtil brandbiler igen var på banen.





Midt i al legen kunne han pludselig høre en spændende lyd udefra. Med hjælp fra Emilie kiggede de ud over altankanten og kunne se knallerten der udspyede lyde, da den kørte og lyden forsvandt.

Til sidst blev det tid til at tage hjem. Det er slut med at blive båret og han gik hele vejen ned ad alle trapperne fra tredie sal. Hej, hej farmor, vinkede han fra hver eneste etage. Hej, hej Oscar, vinkede jeg tilbage.


Og ja, han er blevet klippet. Han var på weekend hos  mormor, og kom hjem med langt mindre hår, end  da han tog af sted. Forældrene er ikke begejstrede. Jeg håber de får sagt fra og tænker at så går der længere tid, inden en klipning igen er nødvendig.


Vi ses igen på lørdag, hvor vi har planlagt at tage på tur.