Glædelig jul

 

Vi havde den skønneste aften i går. Bare os tre - Anders, Emilie og jeg. Den lille børnefamilie var hos Amalies far i år. Sådan er det, når sol og vind skal deles.  

Der var engang vi var flere. Der var engang jeg troede vi skulle blive ved at være flere. Men sådan skulle det ikke være, og faktisk synes jeg det var helt fint, bare at være os. 

Vi brugte dagen i nattøj, hjalp hinanden med at lave maden. Emilie er ferm i et køkken, og giver den gerne gas. Jeg kogte grøden, hun lavede risalamanden. Hun stod også for anden, som Anders overtog, da der skulle skæres. Jeg lavede salaten, Anders klarede sovsen, og mens jeg dækkede bordet, kogte Emilie kartoflerne. 

Og da det hele var færdigt og nattøjet skiftet ud, satte vi os til en middag, der bestemt ikke fejlede noget.

Mens Anders havde brug for en pause, spillede Emilie og jeg. Senere dansede vi rundt og rundt om træet, og det gik op for mig at vi aldrig har lært børnene Sikken voldsom trængsel og alarm - den må på repertoiret, for den er faktisk hyggelig. Jeg endte med at synge alene, mens Anders brummede med på de sidste linjer - her synes Emilie også hun kunne være med. 

I en lille lejlighed er der ikke plads til en juletræ, uden at flytte rundt. Derfor blev både rok og stolen bag sendt på juleferie i kælderen, da jeg mandag aften gjorde klar og stillede træet op. Emilie pyntede det tirsdag aften, efter hun var ankommet.

Det får lov at stå et par dage, nu med elektrisk lys - det er kun på selve aftenen at vi insisterer på de levende. Når rokken kommer hjem fra ferie, har jeg nogle spundne tråde der skal spindes. Jeg fik spundet færdig, lige inden den blev sendt ud af døren. 

Vi fik gode gaver - alle tre. Gaver vi havde ønsket, ikke vidste vi ønskede eller gaver vi blev glade for. Det er altid skønt. Og der var overraskende mange, når vi ikke var flere. 

Men Anders trak sig, og stadig kæmper lidt med eftervirkningerne af sygdom, fandt Emilie risalamanden frem og synes det var lidt kedeligt at vi kun var to, der skulle lede efter en mandel. Men det kan godt blive spændende alligevel. Hun var til det sidste sikker på jeg havde den, og så endte den med at være i hendes allersidste mundfuld. 

Vi fandt en julefilm og bænkede os i sofaen. Mens vi så film fik jeg slået op til det kommende års første opslag i udfordringen om tolv opslag. Jeg er stadig ikke helt sikker på alle tolv, men nogle ligger temmelig klar. 

Og julen er slet ikke slut. I dag og de næste dage, har vi tid til ingenting og lige det vi har lyst til. Tempoet er langsomt, helt som vi bedst kan lide, og vi nyder det.

Glædelig jul til jer alle.