Dagen før dagen

Jeg har fri i dag. Jeg skulle egentlig have været på arbejde, men med udsigt til højst to børn, blev vi enige om at tre voksne ville være lige i overkanten. Da jeg skal længst væk, blev det mig, der fik lov at blive hjemme.

Og sådan fik jeg pludselig god tid. Pakningen blev udskudt fra i aftes, Jeg har ryddet køkkenet inden afgang, byttet pakket med Anders' mor og vendt aftenens forsøg udi marcipanbrød i chokolade. Mens chokoladen står og størkner, er det vist efterhånden på tide at pakke til dage hos yndlingsfamilien i Aarhus.

Både Anders og Emilie er på arbejde, men der er vist snart frihedsklokker der ringer. Daniel har valgt at blive hjemme og arbejde både den 24. og den 25. Og mens det tidligere nok var trist at skulle følge til toget, vinke farvel og vide at julen i år skulle foregå sammen med det fædrende ophav, var det langt mere trist pludselig at stå over for en selvvalgt jul alene.

Heldigvis har Daniel gode venner, med gode forældre. Og sådan gik det til at Steffens mor insisterede på at Daniel holder jul hos dem. Det gjorde godt i min mavefornemmelse.

Samme Daniel var forbi i mandags efter den sidste adventsgave. Fire par hjemmestrikkede sokker, der for tre pars vedkommende endda var med en videreudvikling af det mønster jeg plejer at udstyre Daniels sokker med og alle fire med svej under svangen. Jeg er ved at have styr på det.

Vi fik ønsket god jul, og Daniel gik belæsset med gaver fra os, fra familien og en kurv med lækkerier til værtsfamilien. De skal ikke snydes, når de åbner deres hjem, for min søn en juleaften. Det gør godt at vide han ikke er alene (det har jeg vist allerede sagt en gang).

Så vi er ved at være klar. Om lidt er vi pakkede. Daniel kommer forbi igen efter den sidste gave, pladsbilletterne er bestilt, og vi er lovet hentning i den anden ende. Det værste bliver at bære alle de mange gaver vi pludselig fik samlet sammen. De er endt med at være ret tunge.

Tilbage er bare at ønske

Glædelig jul til jer alle sammen