Julen er for alvor slut. Det har været skønne dage, det har været dejlige mennesker, og vi har alle haft mulighed for at gå helt ned i gear, og lave så absolut ingenting.
Søndag var rejsedag. Vi tog hjem. Mætte og glade og – for nogens vedkommede – med udsigt til endnu en flok fridage. Mens jeg har fri, skulle Anders egentlig have arbejdet, men forandringer satte ind og dermed har vi hygget os i hinandens selskab. Emilie derimod – hun har taget alle dagene. Mange timer lige siden i mandags og hun slutter ikke før i morgen, hvor årets sidste arbejdsdag starter tidligt og slutter tidsnok til nytårsaften samme med tøserne fra Husholdningsskolen. Vi skal ikke vente hende hjem efter arbejde i morgen, siger hun. Jeg tager direkte, har hun meldt ud.
Der har været plads til besøg af Daniel og Nikita, der begge har lystige planer i morgen aften, og mens ungdommen har mod på timer i prægtig selskab med ligesindede, har vi andre været ude at fouragere og kommer bestemt ikke til at lide nød. Vi gør som vi plejer. Vi bliver hjemme. Vi putter os i hjørnerne, bruger tid på lidt god mad, og satser på at grine af kattene, der også ganske som de plejer bliver bragt engang i morgen eftermiddag, så de ikke skal være alene hjemme midt i al ståhejet.
Vi kunne godt finde på at gå tidligt i seng.
Alle de mange timer Emilie har brugt i butikken i løbet af december har endelig båret frugt. Længe har hun fablet om et kamera. Sådan et med filter og taske og flere muligheder end mobilens fotoenhed byder på. I dag har hun formøblet det meste af månedens løn. Nu skal hun bare lære at bruge det. Hun håber lidt på den ene af skolens lærere, der har en fortid som fotograf, og jeg håber lidt på at måtte låne og kigge med.
Bare nok til at finde ud af hvor meget jeg kunne ønske mig sådan et.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar