torsdag den 31. december 2015

Julen er fyldt med sokker


Julesokker 2015

Jeg strikker hvert år et par sokker til min mor og Annelise. I år gav sokkerne anledning til at arbejde videre med den skræddersyede svang og et mønster jeg muligvis ikke selv har opfundt, men dog selv har talt mig frem til og selv har fundet det korrekte maskeantal til, i forhold til tykkere pinde og dermed færre masker.

Jeg havde et håb om at maskefordelingen og svangen endelig ville falde på plads. At mønstret ned over hælen ville finde sin endelige form og at mønstret måske endda kunne se dagens lys som et nedskrevet dokument. Der mangler vist stadig lidt. De to par sokker blev ikke helt ens, og da jeg senere tog fat på sokker til Daniel, var der pludselig nye indfald og nye ideer. Ikke mange, men nok til at en endelig nedskrivning alligevel ikke er inden for rækkevidde.

Jeg havde en ide om at lade mønstret følge med ned under foden, at det ville give god mening. Det gør det måske også. Men igen var det ikke sådan lige. En ting er at strikke mere eller i fri form. Noget andet er at huske og formidle og give mening i et større perspektiv.


Julesokker 2015

Julesokker 2015

Julesokker 2015


En dag gør jeg det. En dag beslutter jeg mig for at der er mange måder at nå målet, og at jeg muligvis ombestemmer mig senere hen. Men så er der jo bare plads til endnu en nedskrivning. Jeg er ikke nået til den dag endnu.








Design: Eget og med masser af krumspring.


Garn: Strømpegarn fra kassen med rester. Rester giver en variation i både firmamærke, kvalitet og farvekombinationer. Farverne er valgt med hensyn til modtagerne - og en lille smule efter hvad jeg synes er pænt.

Trods ens maskeantal og mønstergentagelser endte det ene par med at veje 83 gram, mens det andet vejede 91 gram. Jeg tænker der er forskel på strømpegarn.


Pinde: 4 mm strømpepinde. Jeg bruger helst 4 ad gangen.


Størrelse: Cirka en størrelse 39.


Julesokker 2015

Julesokker 2015

Julesokker 2015


Bemærkninger: Ikke det store. Opskriften er som sokkeopskrifter er flest. Rib for oven, mønster ned ad skaftet, derefter en hæl med kile und alles, foden får et tvist med den fodformede svang og endelig en helt almindelig og gennem årtier strikket tå.


Har du lyst til at se flere billeder af sokkerne, kan de grønne ses her og de blå lige her på Ravelry.


Julesokker 2015


farver210

4 kommentarer:

  1. Hvor ER de bare flotte! Fed detalje under foden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, det er detaljen under foden, der får dem til at sidde meget bedre. Har jeg ladet mig fortælle - for jeg har endnu den detalje til gode til mig selv :)

      Slet
  2. De er altså bare flotte, glæder mig til du får skrevet en opskrift ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Trine, jeg håber bare ikke du kommer til at vente forgæves :)

      Slet