Der er traditioner, der ikke kan brydes. Og så er der traditioner, som måske ikke overlever. Belært af mange år og mange ture, havde vi derfor planlagt ikke mindre end fire juleture. Juleturene er årlige tilbagevendende begivenheder, som altid har masser af tilmeldinger. Og med et max på antallet af deltagere, endda nogen gange venteliste.
Men altså ikke i år. Hvorfor har vi ikke gennemskuet.
Den første tur måtte opgives. Anden tur var med næsten fyldt på alle rækker og da Louise og jeg tog af sted i mandags, var det med kun halvdelen af de børn, vi kunne have haft med. Men det var hyggeligt.
Straks efter sidste skoletime, pakkede vi os sammen og fandt bussen mod toget, før vi kunne begive os op fra dybderne ved Nørreport og gå ad Købmagergade mod Kultorvet, Julemarkeder og indkøb af julegaver, slik og hvad børn ellers finder spændende.
Da alle pengene var brugt, butikkerne var tæt på lukketid og alle havde nået det de havde sat sig for – både Louise og jeg nåede endda et par julegaver – var vi nået gennem det meste af Strøget og satte kursen mod Shawarma House, aftensmad og fremvisning af alle indkøbene.
Vi krydsede Rådhuspladsen på vej mod Hovedbanegården og nåede tilbage til skolen og de ventende forældre tids nok til at julekalenderen klokken otte måtte undværes for en dag.
Trods mandefald i tilmeldingerne, var det en hyggelig tur. Vi holdt varmen, godt klædt på og når de sidste har været af sted i morgen, begynder tankerne om hvordan og hvorfor at hobe op, inden vi næste år skal tage beslutninger om traditioner eller ej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar