Skumfiduser

Da Emilie inden starten af december begyndte at snakke om en nissehue, om indkøb af samme og om at have den på i butikken hele december, kom jeg i tanke om Bente Geils Skumfidus.

Der var ikke langt fra tanke til handling. Samtidig tager Skumfidusen ikke lang tid at strikke. Og første søndag i advent kunne Emilie sammen med en ønsket bog, pakke en fin rød og hvid hue op, som siden har prydet hendes hovede mere end en gang.

Da jeg var i gang, fik jeg lyst til at strikke en til mig selv også. Jeg valgte grøn og grå, som jeg både mente passede bedre til hårfarven og samtidig er fra en nissetid inden Coca Cola.

Den grønne er hyggelig, og jeg har brugt den en del på skolen i december. Men - indrømmet - den røde er sjovere. Måske til næste år....

Det allerbedste var, at jeg endelig havde en mulighed for at strikke de sjove snoede kanter, som jeg har kigget på mere end en gang, men endnu aldrig fundet ud af at gennemskue.

Billederne tog vi på vej over dæmningen ved Damhussøen i lørdags. Vi var på vej mod familiehygge, traditioner og håbede på lys nok til huefotos. Lyset var ikke helt som forventet, men det bliver ikke bedre.

Design: Skumfidus af Bente GeilJody McKinley.


Garn: CottonWool fra Garnudsalg til selve huen og rester af strømpegarn til kant og kvast.

De færdige huer vejer lige under 50 gr hver.


Pinde: 5 mm.


Størrelse: Størrelse 2, som skulle passe alle os andre.

Bemærkninger: Skumdrejningerne er sjove at strikke, og slet ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad jeg havde forestillet mig, eller om jeg havde forestillet overhovedet.

Jeg ville have en langstrakt nissehue, det så opskriften ikke ud til at give mig. Derfor strikkede jeg 5 retriller inden indtag og tog ind på hver 6. pind til huen var slut.

Jeg endte med en kvast af samme garn og farve som kanten. Først havde jeg tænkt mig den uden, men så alligevel.


Har du lyst til at se flere billeder af nissehuerne, kan den røde ses her og den grønne lige her på Ravelry.