Hippiestriber #4

Det tredie sjal i forsøget på at afvikle noget af lageret strikkede jeg cirka halvanden gang. Jeg stoppede alle de pink, lyserøde og lilla nuancer i tasken, inden jeg tog på lejrskole og strikkede løs i alle pauserne.

I toget på vej hjem stoppede jeg, for jeg brød mig faktisk ikke om resultatet. Jeg havde ellers nået at overbevise mig selv om at strikke videre og videre, sætte den ene farve efter den anden. For jeg har før oplevet at noget der startede grimt, hen ad vejen bliver rigtig fint. Da jeg sad i toget, cirka halvvejs gennem sjalet, troede jeg ikke længere på det.

Planen var at alle de lyserøde og lilla nuancer skulle ende i et sjal til Emilie. Altså lod jeg hende kigge på det jeg havde frembragt og spurgte om hun synes det var pænt. Emilie kiggede lidt på det, før hun meget diplomatisk svarede:

 

Hvis nu du piller det hele op, og jeg vælger rækkefølgen, vil du så strikke det igen?

Det ville jeg.

Emille sorterede groft, jeg foreslog at tilsætte en købt pink, for at få størrelse nok, og da den lokale købmand lå inde med en fin pink, købte hun den på stedet, lagde op, ændrede og nåede til sidst frem til en rækkefølge, der var langt pænere end det jeg startede med.

Så pæn at det færdige sjal for længst er taget i brug.

Design: Transition Stash-buster Shawl af Lykkefanten.

Garn: Et sammensurium af rester fra gamle projekter – her listet op:

1 – En rest lilla supersoft fra Kræmmerhuse strikket for længe, længe siden. Jeg købte dem som et kit fra Kastaniestrik, vistnok den ene gang jeg var til Strikkefestival på Fanø. Det var i 2009.

2, 3 og 6 –  Resterne fra Emilies Color Craving. Knit Picks Palette i forskellige pink nuancer. Hun valgte dem selv og nu får hun glæde af resterne.

4 – Igen en rest af Emiliegarn. Denne gang resterne fra Krokodillesutskoene, som jeg sendte til Husholdningsskolen, og som hun siden sled i smadder. Jeg tænker at striben her holder længere end skoene. Og det trods påsyede såler. Garnet er Wool fra stof&Stil.

5 – En gammel, gammel rest. Da jeg sidste år strikkede Høstjakken var det af garn, der har ligget år efter år efter år. To forskellige – en tyk rød uld og en noget tyndere vinrød alpakka. Her er det de sidste rester alpakka, købt for længe siden i Strikkeboden på hjørnet af Fiolstræde og Krystalgade. Butikken lukkede for nogle år siden, men afdelingen i Lyngby findes stadig. At det er de sidste rester betød ikke at der næsten ikke var noget tilbage. Der lå det meste af halvanden nøgle i bunden af kassen med garn, og derfor er det også den bredeste (og blødeste) stribe på sjalet.

7 – En rest Kauni fra Echo Flower Shawl. De sidste rester er brugt i utallige småting og farverne blev delt alt efter ønske. Tilbage er kun den lilla i flere bundter. Der ligger stadig en del i garnkassen og her brugte jeg kun et af de mindre nøgler.

8 – For at afslutte sjalet og gøre det stort nok blev det sidste her tilføjet garn købt til projektet. Bumbo Merino i en sprød pink, der både er kant forneden og langs øverste kant.

Det færdige sjal vejer 268 gr.

Pinde: En lang rundpind nr 4.

Størrelse: En hel del større end jeg lagde ud med at forvente. Højden på sjalet er 93 cm, mens vingefanget er 223 cm.

Bemærkninger: For at få de meget lange vinger og bindesjalsfacon har jeg fortsat udtagningerne på hver eneste pind i yderkanterne, som i opskriften kun foregår over et kort stykke.

Som kant valgte jeg den påstrikkede kant fra Follow Your Arrow 2 af Ysolda teague. Den er sjov at strikke, meget hurtig at huske og uendelig inden den når fra den ene ende til den anden. Jeg lavede ikke noget hjørne, var heldig at jeg nåede hjørnet midt i en tak og strakte blot i facon, da sjalet lå fastspændt og vådt på gulvet.

Jeg synes sjalet var uafsluttet langs øverste kant, uden en form for kant og hæklede en række fastmasker og en række musetakker tilbage for at matche takkerne i den nederste kant.

Det var sidste sjal af tre.

Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.