lørdag den 12. september 2015

Hippiestriber #2


Hippiestriber #2


Det er et hyggeligt projekt. Det er sjovt at sidde med alle resterne, veje for og imod, finde det der passer bedst og ind imellem turde håbe at det der umiddelbart ser mærkeligt ud, nok skal ende godt.

Jeg synes det er endt ret godt

Det kom bare lidt bag på mig, at jeg havde så mange rester. Næste gang jeg kigger rester, skulle jeg måske satse på noget med ærmer. Det er alligevel begrænset hvor mange sjaler der kan være på hylderne.

Der er rester fra mange projekter i det første af de tre der ligger klar nu. Mange af de små oprullede nøgler blev brugt. Det giver mange af de fine overgange, der med en helt almindelig hulrække betyder at der ikke er forskel på for og bag når der strikkes ret.

Ret smart.


Hippiestriber #2


Det med retstrik er tydeligvis rigtig godt, når skoleåret starter og hjernen skal op i omdrejninger igen. Husk det næste år…

Meget mere er der vel ikke at sige. Måske at jeg tror det her ender med at hænge på mig – de to andre skal videre.

Og at det er afsindig skønt at få ryddet lidt ud i alle resterne.








Design: Transition Stash-buster Shawl af Lykkefanten.


Garn: Et sammensurium af rester fra gamle projekter – her listet op:


Hippiestriber #2


1 – En rest grøn supersoft fra Kræmmerhuse strikket for længe, længe siden. Jeg købte dem som et kit fra Kastaniestrik, vistnok den ene gang jeg var til Strikkefestival på Fanø. Det var i 2009.

2 –  Lilla Sandnes minialpakka fra dengang Emilie ønskede pulsvarme til Samars kolde fingre.

3 – Den sidste rest superlækker superblød Yaku, Uld fra Strikkebogen.dk. Også det var pulsvarme i et skønt blomstermønster.

4 – Rester fra Hallet’s Ledge. Trøjen, der var så fin og desværre skrumpede lidt i vask…

5 – Det sidste Cascade Heather 220, der engang for længe siden blev til Coverversion – en kopi af en sweater Anders havde slidt til ukendelighed.

6 – Den mørkegrønne Knit Picks Palette i farven Tidepool Heather, der samnmen med en lysere grøn gav grobund til Family Tree.

7 – Lace Merino fra Lana Grossa. Grønt og resterne af det lille fine romantiske sjal med perler, som aldig rigtig bliver brugt, men som alligevel er rigtig fint.

8 – Lilla Silk Mohair. Jeg havde to forskellige – Lana Grossa Silkhair Print i en meleret version og Garnudsalgs Blackhill Silk Mohair i en ren lilla - begge brugt til Ysoldas Follow Your Arrow. Jeg lagde dem dobbelt, og en fin meleret stribe midt mellem andre striber.

9 – Endnu en gang Knit Picks Palette. Det er altså lækkert det garn. Denne gang farven Caribbean og de ultimative rester fra Stephen Wests Color Craving.

10 – Lys, lys blå angora. det har ligget alt, alt for længe i en af kasserne med garn. Det blev i sin tid købt til at kante et par pulsvarmere. Det går bare ikke meget garn til en kant. Nu er det brugt, det føltes godt.

11 – Endnu en omgang Sandnes alpakka. Grønt og brugt til Andreas Shawl til Lærke for flere år siden.

12 - Kanten er ikke en rest, men Rustik fundet i Netto engang for længe siden.


Det færdige sjal vejer 246 gr.


Hippiestriber #2


Pinde: En lang rundpind nr 4.


Størrelse: En smule større end jeg lagde ud med at forvente. Højden på sjalet er 97 cm, mens vingefanget er 254 cm.


Bemærkninger: For at få de meget lange vinger og bindesjalsfacon har jeg fortsat udtagningerne på hver eneste pind i yderkanterne, som i opskriften kun foregår over et kort stykke.


Hippiestriber #2

Jeg valgte at strikke kanten direkte på i stedet for en påstrikket kant. Et simpelt ud- og indtagningsmønster over 14 masker gav fine takker. Jeg kan ikke huske om jeg tog et par ekstra masker ud eller strikkede et par stykker sammen, for at nå det rigtige antal – men noget i den stil.

Jeg synes sjalet var uafsluttet langs øverste kant, uden en form for kant og hæklede en række fastmasker og en række musetakker af samme garn som kanten forneden.


Det var første sjal af tre – resten skal nok komme.

Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.


2 kommentarer:

  1. Flot! Og det er altså en smart måde at få brugt rester på, især de der lækre rester man ikke nænner at smide ud {;o) og din husrække er bare så smart {;o) det skal prøves

    SvarSlet
    Svar
    1. Lona, jeg gemmer alting. Jeg er elendig til at smide ud :) Sådan et projekt som det her, er derfor fantastisk.
      Og ja, hulrækken er en supergod ide :)

      Slet