Kalenderen er tætpakket for øjeblikket. Tre dage med aftenmøder og hjemkomsttider tæt på aldrig, får mig til at gå omkuld når jeg rammer sofaen.
Det er helt okey. Sådan er det nogen gange, og langt de fleste aftenarrangementer er spændende eller hyggelige eller på anden måde værd at bruge tid på. Tre aftener er jo ingenting, tager jeg mig selv i at tænke – og kigger på næste uge, der rummer fire aftenere.
Heldigvis er ugerne efter knap så tæt besat.
Inden jeg falder omkuld i sofaen når jeg alligevel lidt. Jeg skal lige nå at koble af. Lige nå at sætte et par sting, eller strikke et par masker. Og på den måde har artiskokken nået endnu et hjørne.
Der er stadig ingen artiskok i syne. Det kommer muligvis af, at jeg har satset mest på baggrunden. Jeg vælger også de store felter. De farveklatter, der hænger sammen. Det er mest overskueligt. Og – bilder jeg mig ind – nemmere at fyld ud i, når de små felter og mindre farveklatter får tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar