Hippiestriber #3

Jeg strikkede det allerførste for længe, længe siden – derfor er nummereringen helt forkert, eller lidt foran.

Det andet af de tre havde ikke helt så mange muligheder for spræl. Jeg havde jo allerede brugt en del til det første. Derfor blev der brededere striber her og knap så mange forskellige rester.

Jeg synes ikke det gør resultatet ringere. Faktisk er jeg blevet ret glad for det, og ved præcis hvor det skal hen. Nogen skal varmes, engang når det bliver koldere.

Sjalerne strikkes oppefra og ned, og mens starten er hurtig og der sker noget i vokseretningen, er der mange masker, når de sidste pinde skal strikkes. Jeg synes ikke jeg strikker langsomt. Alligevel tog det mig tæt på ti minutter at komme fra den ene ende til den anden. da først der kom god bredde på.

Det er jo processsen jeg godt kan lide, og derfor kan det undre mig at de lange pinde kan føles endeløse. Jeg vender jo alligevel og strikker tilbage. Og det ligemeget om pindene er lange eller korte. Det er den slags psykologi jeg til tider kan finde ret morsom og som kan få mig til at grine af mi´g selv.

Men det blev færdigt. Det blev spændt ud – og fyldte godt på stuegulvet.

Design: Transition Stash-buster Shawl af Lykkefanten.

Garn: Et sammensurium af rester fra gamle projekter – her listet op:

1 og 7 – De sidste rester grøn Sandnes alpakka, brugt til Andreas Shawl til Lærke for flere år siden. Der var to små nøgler, derfor kom der to striber.

2 og 8 –  Bumbo Merino i hvid og sand. Resterne fra Årets TTL Mystery Shawl, der i øvrigt senere har fået navnet Liz Christy. Bestemt dejlige at få ryddet ud så hurtigt efter brug.

3 – Det første rigtig dyre garn jeg købte. Uld og silke i en skøn blanding, købt i Uldstedet og hvorfra har jeg glemt. Det var så dyrt at jeg kun købte nok til en strøje til Daniel. Resterne var rullet til en kugle, og først da eg begyndte at strikke af det, gik det op for mig at det ikke var en lang tråd, men samtlige bittesmå rester gemt fordi det var så eksklusivt og dyrt – dengang strikkede jeg stort set kun af bomuld, som kunne fåes i alverdens farver til en ti’er i en lille garnbutik på Godthåbsvej.

4 – Et helt nøgle blåmeleret uld – vistnok fra Netto - som Henriette havde i overskud, og som jeg ikke nænnede at lade ungerne i Klubben klippe i smadder.

5 – De allersidste rester KidMohair fra Sandnes og strikket til en lille trøje længe inden jeg opdagede Ravelry. Jeg har den stadig, og bruger den stadig og kan samtidig konstatere at jeg havde en hel del garn tilbage, dengang den blev strikket. Der er også rester fra den i det allerførste Stashbuster Shawl jeg strikkede.

6 – Den lysegrønne Knit Picks Palette i farven Limeade Heather, der samnmen med en mørkere grøn gav grobund til Family Tree.

9 – Kanten øverst. En rest Rustik fra Netto.

Det færdige sjal vejer 278 gr.

 

Pinde: En lang rundpind nr 4.

Størrelse: En smule større end jeg lagde ud med at forvente. Højden på sjalet er 88 cm, mens vingefanget er 134 cm.

Bemærkninger: For at få de meget lange vinger og bindesjalsfacon har jeg fortsat udtagningerne på hver eneste pind i yderkanterne, som i opskriften kun foregår over et kort stykke.

Jeg valgte at strikke kanten direkte på i stedet for en påstrikket kant. Jeg brugte påfuglemønstret, som vist nærmest findes i enhver strikkebøg med mønstre og respekt for sig selv.

Jeg synes sjalet var uafsluttet langs øverste kant, uden en form for kant og hæklede en række fastmasker og en række krebsemasker tilbage af en rest Rustik. Jeg strikkede i øvrigt den hvide kant så lang som overhovedet mulig, og lukkede af med den samme rest Rustik, som jeg fortsatte med foroven.

Det var andet sjal af tre – det sidste skal også nok dukke op.

Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.