Onsdag er meget forskellig

Så forskellig at det føles som flere dage siden, det var i morges.

Jeg er glad for, at det ikke er mig, der sidder med skemalægningen, når alle skolens skemaer skal laves om hvert kvartal. Hvorfor så mange skemaer i løbet af et år, har jeg glemt, men der var vist nok en god forklaring. Under alle omstændigheder er skemalægningen et puslespil i retning af et mareridt.

Det nyeste skema har givet mig en onsdag der starter tidligt. Så tidligt som første time. Inden SFOtid følger endnu tre klassetimer og to til forberedelse og frokost (jeg spiste frokost i dag. Det er jeg ellers ikke god til). Det er mange timer, inden mit egentlige arbejde begynder. Det er jo også arbejde og jeg kan rigtig godt lide timerne i skolen. Men det er stadig så nyt at jeg ikke er helt dus med dem endnu.

At fire af mine seks skoletimer ligger på samme dag, betyder også at jeg har to dage helt uden skoletimer. Det giver nogle andre muligheder og er slet ikke nogen dårlig ide.

Onsdag startede sammen med niendeklasserne i Ordblindeskolen. Alle dage starter med et læsebånd. Tredive minutter. Det er en lille klasse, der skal stryges lidt og ikke stilles for store krav. I hvert fald ikke fra mig. Til det har jeg ikke kendt dem længe nok. De gider i virkeligheden ikke læse, men de gider godt muligheden for sjov og bevægelse efterfølgende.

Altså kaster jeg en gulerod. Jeg skriver alles navne på tavlen, når de er klar til at læse, skriver de starttidspunkt ud for deres navn, og når alle har læst tredive minutter, er det tid til leg. I dag blev det rundt om bordtennisbordet og billard.

I timen uden undervisningen gik jeg i Netto og hentede det jeg manglede for at kunne bage en kage. Nogle havde nemlig spurgt. Ude foran Netto havde nogle andre tabt en handske. Jeg kan godt lide at nogen har haft overskud til at samle den op og lægge den på en stolpe udenfor butikken. Sådan noget gør mig glad.

Derpå ventede 8.B. Jeg havde egentlig forberedt bevægelse, men da jeg nåede ind i klassen, sad de alle og var helt røde i hovedet fordi de løbet rundt på skolen i en eller anden bevægelsesleg. De ville bare gerne have lov at lave videre på deres kahoots – et  projekt de er i gang med i mine timer, og som jeg skal huske at fortælle mere om en anden gang. En enkelt var færdig, så hans blev afprøvet, inden de satte sig i grupper og arbejdede videre på deres egne.

Endnu en time uden undervisning gav mulighed for at vende noget af alt det vi sjældent når med mine kolleger, og jeg fik spist den der frokost. Jeg nåede også at hjælpe Lotte med en invitation til konfirmation, men jeg nåede aldrig over i personalerummet og tale lidt med mine teamlærere. Måske næste onsdag…

Min tredje time galdt ottenede klasse i Ordblindeskolen. De kaster sig altid med glæde over det jeg kommer med, og synes sjældent det ikke er sjovt. De har talt om kage mere end en gang, så jeg synes det var på sin plads at de skulle have lov at bage. Da jeg meddelte dem dagens plan, kastede to af pigerne sig om halsen på mig, erklærede deres uforbeholdne kærlighed og udnævnte mig til deres yndlingslærer (det kan godt være lidt svært at finde rundt i det der med lærere og pædagoger).

Let tjente point. Helt sikkert.

Det tog lidt længere tid, end jeg havde regnet med at bakse kagen sammen, og mens den stod i ovnen, havde jeg tændt op for Wii og Just Dance. De hyggede sig, alle var med og de fik helt sikkert både varmen og bevæget sig godt og grundigt. Lige inden timen var slut, kunne jeg hive en perfekt kage ud af ovnen, sende elever, kage og en kniv til næste time og selv finde 9.X, der er onsdagens sidste klasse.

Der er ikke længe til niendeklasserne til at øve revy til sidste skoledag. Jeg har lovet at stå for forberedelserne og i dag tog vi hul på en brainstorming. Først skulle de bevæge sig. Jeg prøvede noget nyt, som viste sig ikke at være en succes. Sådan er det nogen gange, og sådan skal det vel være. Jeg finder noget af det gennemprøvede til næste gang.

Tilbage i klassen tog de hul på sværmen af minder, der kan laves om til sketches i en revy. Det startede lidt trægt, men efterhånden som ideerne dukkede op, dukkede også masser af sjove historier frem. Jeg skrev alt hvad de sagde, og det var en lang liste jeg kunne gemme til videre bearbejdelse, da timen var slut.

Dermed var dagen ikke slut. Endnu et skift og jeg var tilbage i klubben med de langt mindre børn. Henrik og femte klasserne skulle alle være i skole til klokken tre, så jeg startede hvor jeg sluttede i går og sang sammen med dem, der gad synge karaoke i karaokerummet.

Der var langt flere end i går, og i dag sang jeg kun med som støtte, der hvor det var svært. Jeg er sikker på at en dag vil karaokerummet igen komme til værdighed. Der er stadig lang vej, men der er flere som gerne vil, men lige skal have noget hjælp.

Da klokken nærmede sig tre, overlod jeg til Louise at fortsætte, for Henrik, jeg og femteklasserne skulle på tur. Vi skulle til Fisketorvet, i biografen og ellers bare daske lidt rundt. Fjorten unger havde meldt sig til og de vidste alle hvad de ville se. Valgene var forskellige og de delte sig i tre grupper, der så henholdsvis Min søsters børn, Nat på museet og Taken 3. Den sidste krævede lige en sms fra forældre, for den anbefales ikke til børn under femten.

Henrik og jeg sprang begge på Taken 3. Jeg har ikke set de to andre, den har vist ikke fået den bedste kritik, men Liam Neeson plejer at være ret godt. Tænkte jeg. Om jeg var træt efter en lang dag, eller om den ikke er lige spændende hele vejen igennem, er jeg ikke helt sikker på, men jeg tog mig i at være ved at falde i søvn undervejs. Ellers var det en okey film.

Det var glade unger, der alle synes de havde set den bedste film, og næsten alle havde spist for meget slik, drukket for meget sodavand og måske egentlig også havde fået lidt for mange pomfritter, der tog hjem igen. Så er der noget ved at være på tur.

Undervejs på dagen har jeg også nået at love chefen at udforme en invitation, snakke med Emilie, sms’e med Anders og ønske tillykke til Daniel. Han fylder 21 i dag. Det synes jeg er temmelig vildt. Nu er jeg træt. Som i godt brugt. Og jeg tror faktisk ikke det varer længe, inden jeg vil finde dynerne. Jeg skal bare lige sidde lidt…