Overspring

Jeg havde egentlig en aftale med mig selv om, ikke at købe garn i Netto. Alt for mange gange har jeg købt billigt garn i Netto, der viste sig at være.. billigt. Og det til trods for at garn kan findes flere andre steder, i en helt anden og bedre kvalitet til en lavere pris…

Men når der ligger garn der ikke alene er grønt, men også hedder Pernille… så ryger alle planer og aftaler. Om det duer til noget var pludseligt ikke så vigtigt. Anders gav mig heldigvis ret.

Og når så vi er ved det med planer… Balkjolen, som jeg er ikke er nået særlig langt med (jeg har købt stof…) er med et blevet opgraderet til en hastesag. Emilie har længe sagt ord der grangiveligt lød som havde jeg stadig mindst to måneder at løbe på. Pludselig er den tid blevet skåret til tre uger.

Altså øver jeg mig i at lade overspringshandlingerne passe sig selv. Jeg er ellers afsindig god til at passe med.

I aften har jeg klippet, jeg har fundet det gamle og gennemhullede karbonpapir med tilhørende sporehjul og jeg har sat alting sammen med nåle. Og nu må jeg springe over, jeg kan nemlig ikke tillade mig at sy. Og sy er næste trin på stigen.

I vores etageejendom med vægge af pap, vil det ryste underboerne i en sådan grad at de aldrig ville falde i søvn, skulle jeg finde på at sætte maskinen i sving på denne tid af døgnet. Det duer ikke, så jeg lader det hele stå og ved at jeg har god tid i morgen... også til overspring. For jeg kan da ikke tillade mig at ryste hele huset før klokken er mindst halv ni… eller noget…

På vej mod sofahjørne, film og strik