De vidste det godt – begge de der strikkeveninder. Selvfølgelig ville jeg komme hjem med et krus.
Else Rasmussen har lavet krus med strik, og når det samtidig ligger godt i hånden, ingen er ens og jeg har noget med krus, skulle jeg selvfølgelig have et med hjem. Det blev grønt – også selvfølgelig – men jeg kiggede faktisk også på et blåt. Det var bare lidt for stort til min hånd.
Jeg har før handlet med Else Rasmussen. Jeg har købt knapper, og haft svært ved at vælge. Måske havde hun solgt alle de flotte, måske falder hendes nye kollektion ikke i min smag. Jeg fandt ingen knapper, jeg måtte eje. Så jeg nøjedes med kruset, og kiggede også lidt på strikkeskålene, som jeg synes er geniale, men formen heller ikke rigtig mig.
Måske finder jeg den helt rigtige en dag.
Hi hi, jeg havde det præcis som du engang, men jeg har efterhånden vædet mig af med at skulle have alle mulige krus, for jeg drikker mest af alt af glas nu. :-D Men for poker hvor er det altså et lækkert et af slagsen. ;-)
SvarSletCatarina, i virkeligheden har jeg slet ikke plads, men det er jeg stadig ligeglad med, når jeg falder over nogle rigtig smukke af slagsen :)
Slet