Jeg vil til hver en tid påstå at mit job er alsidigt og meget afvekslende. I dag var for eksempel en af de sjoveste og mest mærkelige dage jeg længe har oplevet. Sådan en, vi kan leve højt på længe.
Alle elever fra første til sjete klasse var slet ikke på skolen i dag. Der var Kidsvolly i Rødovrehallen, alle skolerne i kommunen mod hinanden. Det er et arrangement, der har været holdt de sidste mange år, og ungerne glæder sig som regel i god tid inden.
Det er aldrig let at få skemaet til at hænge sammen, når dagene ser markant anderledes ud, og da pædagogerne holder personalemøde fredag, blev det ikke lettere. Samtidig dukkede arbejdstidsregler og jeg skal komme efter dig op, så det endte med at alle pædagoger var på skolen, mens det var lærerne der var af sted med ungerne.
Børnehaveklasserne blev også på skolen. Med manglende lærere og mine ottendeklasser til konfirmationsdag i kirken endte Lotte og jeg en enkelt time sammen med 0.B. Det var noget bævende vi gik mod indskolingen, for alene tanken om alle de små børn kunne godt være lidt angstprovokerende.
Uden at vide det, er jeg sikker på at 0.B er skolens mest eksemplariske og velopdragne klasse. Aldrig har jeg oplevet på fantastiske og søde en flok børn, der gjorde som vi sagde, sad stille – selv mens de fik lov at finde deres iPads frem - og som glade kom og viste deres færdige opgaver inden den der iPad.
I skal bare klappe i hænderne, så bliver vi stille, sagde de. Det måtte vi selvfølgelig prøve. Eleverne klappede igen og så sad treogtyve bitte små børn ved bitte små borde og kiggede helt stille forventningsfulde på os. Vi prøvede det med at klappe igen, da de skulle pakke sammen. Straks kiggede de op fra det de nu lavede og var klar til at høre efter.
På væggen hang de flotteste billeder jeg længe har set. Vi var nødt til at spørge dem, hvordan de havde lavet dem, for sådan nogle skal vi da også prøve at lave. Dem har vi lavet, svarede de søde børn, hvorefter de gerne ville fortælle hvilken lærer der havde hjulpet.
Midt under taskepakningen og fejning af gulvet brød de alle ud i sang. Farvel og tak for i dag, vi ses igen på mandag… sang de. De synger hver dag fortalte de glade, og sang gerne sangen een gang til, når vi nu bad pænt, inden de stormede ud af døren til weekenden. Pigerne alle klædt i de flotteste prinsessekjoler, for de skulle til fødselsdag hos Ida.
De var så søde, at vi slet ikke fik fortalt dem alle de røverhistorier vi havde klar. Det ville ellers også have været sjovt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar