På toppen

Da Emilie fik arbejde var det overvindelse at gå ind i butikken og spørge. Som ungarbejder, fik hun tildelt det kedelige arbejde med gulvvask og opfyldning. Udsigten hun blev stillet var, at det var der hun skulle være.

Første gang hun mødte ind til en dag uden chefen, havde den dags leder fået at vide, at Emilie kunne sættes til alt, for hun er rigtig god.

I søndags stod hun i kassen. Det var sjovt, og noget hun ellers ikke troede at hun skulle. Så er det skønt at gå på arbejde. Også selvom dagens dont bestod af gulvvask og opfyldning. Det skal jo også gøres.

Den første løn er gået ind. Og ud.

Det var ellers lige før hun ingenting fik. Et enkelt forkert ciffer havde sneget sig ind i kontonummeret og lønnen var havnet et sted uden for rækkevidde. Fejlen blev rettet og den unge dame blev glad.

Og mens Emiilie vaskede gulv var jeg til skole-hjem samtale. Her nåede roserne også skyerne. Hun er vellidt og hun er dygtig. Hun kan mere end hun tror, og det er ikke så lidt.

Som ordblind er det stadig svært - det der med læsning og skrivning. Hun er slet ikke så ringe som hun nogen gange tror, og der er ingen tvivl om at ordblindeskolen har været et fantastisk sted at gå.

Engelsk er hadefaget. Men hun kæmper. Fysik er det sjove og matamatik er der hvor hun er bedst. Den bedste faktisk. Så god at hendes lærer tror på, at hun kan nå helt til tops, når sommerens eksamer nærmer sig.

Sådan noget hjælper på selvtilliden.

Billederne er fra en dag hos mit søsterlige ophav engang i løbet af de sidste måneder.