Spisesalen på Eremitageslottet er et studie i barok. Den er plastret til med alt det, der gjorde barokken og ydermere ophøjede kongen til den enevældige han var.
Marmor i alle former - for marmor er dyrt. Derfor findes det både i ægte og mere uægte former. Den malede marmor, som jeg til stadighed synes er helt fantastisk udført. Tænk at de kunne. Men også stucco lustro - en plade dyppet i marmorstøv - så smager det lidt af fugl - og stukmarmor, som er formet og bygget op af knust marmor, tilsat lidt af hvert.
Loftet er et kapitel for sig. Fyldt med guld og sølv, stuk, gips, lyserøde basunengle, monogrammer, spejle og den blå himmel, der forkynder overenevælden.
Og så det lille bord i midten. Umiddelbart synes jeg bordet så afsindig lille ud, men med tanke på det antal tjenere og de store kjoler damerne har båret, passer bordet nok meget godt i størrelsen. Og samtidig har det nok ikke været kæmpestore selskaber, der er blevet trakteret i spisesalen under de morderiske parforcejagter.
Eremitagen står midt i Dyrehaven og stier løber ud i stjerneform fra slottet. Herfra kunne de ophøjede følge jagten på et udvalgt dyr - gerne en stor buk med et fantastisk gevir. Når dyret var jaget til det nærmest segnede, af ryttere i fine klæder på nøje udvalgte heste - som forresten også ind i mellem segnede i den vilde jagt, hvorfor friske heste stod klar - og hunde med de rette former, farver og velklingenhed i stemmen, red kongen ud og nedlagde det stakkels dyr med en imponerende kniv, der mest af alt ligner et sværd. En hirschfænger.
Parforcejagten var i højere grad et skuespil end en jagt. Det stakkels jagede dyr blev så stresset at kødet efterfølgende var uspiseligt, og Kong Christian d. V selv følte hvor farligt det var. Han blev nedlagt ef en hjort, der ikke var helt færdig, og døde efterfølgende af sine kvæstelser.
Der er en fantastisk udsigt fra Beletagen - den smukke etage - på Eremitagen. I dag er det ikke voldsomme og udmattende jagter, der følges fra vinduerne. Årets Hubertusjagt kan ses fra slottet, hvorfra der er en fin udsigt til Magasindammen foruden Østersøen og til den anden side skov.
Dengang for længe siden ridsede hoffet gerne små notater og navne i vinduerne med diamantringe. Mange af vinduerne er skiftet ud og de gamle inskriptioner forsvundet, men der er stadig en - og noget mere nutidig. Med navnetræk har Henri sat dato for en Hubertusjagt for år tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar