Oppe ved Eremitagen mødte vi et hold vandrere, der var på efterårstur. De skulle gå sytten kilometer og holdt pause ved slottet. Inden vi blev lukket ind, nåede vi at høre om slottet fra en anden vinkel end den omviseren fra Styrelsen for slotte og kulturejendomme kom med.
Det var skønne historier begge to, og vi kunne gå indenfor efter at være blevet opdateret på alt det vi ikke kunne huske.
Udenfor Eremitagen var også en flok med små børn og drager. Så vidt jeg husker er der altid dragedag sidste lørdag i efterårsferien i Dyrehaven. Lige udenfor Erimitagen. Måske de ikke kunne nå lørdag og i stedet havde valgt søndag. Måske synes de bare det var en god ide med drageflyvning.
Desværre var der ikke noget vind. De voksne løb frem og tilbage mens de igen og igen forsøgte at få temmelig usamarbejdsvillige drager op at flyve. Det lykkedes et par gange - med lange mellemrum. De betagne lyde var næsten det hele værd. Også selvom dragerne hurtigt faldt ned igen.
Vindstille er ikke dragevejr.
Men så fandt en af de voksne en noget anderledes drage frem. En lang line med mange små drager. Alle med hale og i den helt rigtige dominofacon. De små drager havde lethed nok til at holde sig flyvende længe, endda selvom der ikke blev løbet.
Jeg ved ikke hvor man finder sådan nogle fine drager, men de skabte glæde hos flere end de små børn.
Jeg får lyst til at flyve med drager, og jeg har heller aldrig set sådanne små drager :-)
SvarSletDe var rigtig fine Lene, og kunne stå helt stille i luften meget, meget længe :)
Slet