fredag den 4. oktober 2013

Perle-amok


Det handler stort set ikke om andet end perler i Caféen for øjeblikket. Eller pixels. I perleform.

Og for de ikke-indviede i computerform, når drengene sidder foran computerne og enten spiller, bygger eller samler i Minecraft. Spillet, jeg længe ikke har kunne se som andet end afsindig grim grafik, men som alligevel har vist sig at have nogle kvaliteter.

Specielt kæmpepixels, når Frederik lige bygger en kinesisk drage i en tredimensionel form.


Perler, perler, perler...


Tilbage til perlerne. Ikke et øjeblik står kassen med perler urørt. Oftest er der flere om buddet, en ekstra kasse er fyldt med perler og endnu et bord har fundet vej. Andre gange, sidder blot en enkel eller to. Men mest mange.

Femten billeder i forskellige stadier er på vej. De første to tøser har taget deres første med hjem, og har straks kastet sig over et nyt.


Perler, perler, perler...

Perler, perler, perler...


Anja skulle også prøve, og mens alle andre laver portrætter af den ene eller den anden art, valgte Anja at billedeliggøre en ranke af de hjemmedyrkede hvidløg. Det blev færdigt i dag. Endnu engang blev der overraskelse over, hvordan billedet træder frem, når blot vi træder tilbage.


Anja og hvidløgene


Jeg er spændt på at se hvert eneste billede. Hver eneste gang endnu en flok plader kan sætttes sammen, limes på bagbeklædningen og forsigtigt løftes fra underlaget, er jeg spændt. Hver eneste gang bliver jeg overrasket. Hver eneste gang er det færdige resultat bedre end jeg havde forventet.

Man skulle jo tro, jeg blev klogere. Det er ikke sket endnu.

På den anden side, har jeg det fint med spændingen og overraskelsen.

Det må gerne blive ved.


Emilie i to versioner


Jeg prøvede også igen. Ville se forskellen på et sephiatonet og et naturligt farvespil. Jeg valgte samme billede, for at være sikekr på at kunne se forskellen. Jeg vakler. Umiddelbart kan jeg bedst lide de brune toner. Og så bliver jeg alligevel i tvivl.

Det andet er også ret godt...

prikker

8 kommentarer:

  1. uh ja det er svært at vælge favorit her. Jeg synes at det brune gør hende ældre at se på og også lidt indiansk,men jeg kan også rigtig godt lide de brune toner. Det andet har til gengæld måske pga. det hvide omkring mere glimt i øjet og det kan jeg også rigtig godt lide og de lyserøde læber gør hende yngre. Hun ser bare sød ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, jeg kan sagtens følge dig, men jeg bliver også nødt til at sige, at det er noget helt andet at se dem i virkeligheden.
      Og det med glimtet i øjet, giver jeg dig ret i :)

      Slet
  2. hvor ser det spændende ud får sådan en lyst til at prøve,,,måske kan sku i Panduro snart :-) :-) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Quentin, pas på, for det er svært vanedannende :)

      Slet
  3. Det er helt vildt så gode de billeder bliver. Jeg kan godt forstå at du har fanget pigernes opmærksomhed med det projekt. Men hvordan gør I det? Hvordan får I forvandlet billedet til punkter, så det kan omsættes til farvekoder? Eller hvad det nu er I gør ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg har endda også drenge siddende :)
      jeg har købt et startsæt i Panduro med perler, plader, lim og et computerprogram der omsætter et digitalt billede til perlekoder - de fine papirer alle ungerne sidder med, og som for hvert felt har et nummer, der refererer til en farve.

      Slet
  4. Hvor er det sejt, fede billeder du har lavet af Emilie.
    Hvad koster sådan et startsæt?
    KH Pialouise

    SvarSlet
    Svar
    1. Pialouise, startsættet koster 400,- kr. Dertil kommer ekstra perler til 40,- kr pr farve - der er temmelig mange i en opfyldning og det er næppe alle farver, der bliver brugt mange af - plader og limark. Pladerne koster ikke så meget, men der bliver hurtigt brug for mange.

      Det er ikke billigt at kaste sig ud i, men der er helt sikkert til mange, mange timers underholdning :)

      Slet