I går handlede alting mest om Emilie. Efter børnehaven var vi en tur i IKEA og resten af dagen gik med fælles hygge.
I dag er målrettet Daniel. Vi skal ud og proviantere. Vi skal finde anvendeligt tøj, gryder og måske en enkelt lampe. Og så skal vi flytte rundt på møblementet i en lille lejlighed, der mest af alt bærer præg af at alting er sat hvor det var nemmest og aldrig er blevet flyttet.
Det skal nok tage tid. Hele dagen tænker jeg.
Lige nu venter jeg på at Ungersvenden får øjne og bevæger sig herover. Vi har en aftale klokken elleve, men skulle han vågne tidligere var han klar til at rykke hele planen.
Så jeg venter, og overvejer om jeg skulle kaste mig over en af de små bunker strømpegarn, han udvalgte til sokker, da han i aftes var forbi.
Om ikke andet er det nemt at tage med, når vi om en times tid sidder i toget på vej mod indkøb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar