tirsdag den 22. oktober 2013

Color Craving


Det er snart en uge siden jeg færdiggjorde det mystiske sjal.


Color Craving - Stephen West Mystery Shawl 2013


Selvom der har været dage med sol, har det selvfølgelig alle været dage, hvor jeg ikke har haft mulighed for fotografering. Eller.. jeg kunne jo sagtens have taget nogen billeder, jeg er bare sådan indrettet at jeg hellere vil vente og finde det helt rigtige tidspunkt - den helt rigtige mulighed for lys - og tage nogle billeder, der bedst viser det færdige resultat.

Muligheden viste sig i formiddags. Trods regn hele natten, vådt gulv på altanen og en noget overskyet morgen. Men så dukkede solen frem, og inden hverdagen kaldte, løb jeg i kælderen efter damen, der hjælper mig med at fremvise,og fandt en fin plads mellem nedfaldne æbler midt på stien nede i landsbyen.

En ældre herre kom forbi og stillede gerne op til et billede sammen med damen og sjalet. Mens han grinende gik videre, mente han nok jeg hellere ville være alene.

Det er blevet stort. Det skal være stort. Jeg lavede det større.

Det originale sjal er en meget høj ligebenet trekant. Det betyder at det ene ende, som med lidt fantasi kunne være spidsen på et mere almindeligt trekantet sjal, stort set ikke har nogen vingefang at vikle rundt om halsen. Det har den anden ende til gengæld. Meget.


Color Craving - Stephen West Mystery Shawl 2013


Undervejs var jeg i tvivl. designet synes jeg er flot og meget grafisk. Farverne var jeg glad for. Men jeg var i tvivl om jeg nogensinde ville komme til at bruge det. Jeg var i tvivl om hvordan det færdige resultat skulle draperes om halsen, og om de draperingsmuligheder der dukkede op virkede på mig.

Da det sidste clue dukkede op, kunne jeg meget hurtigt mærke, at selvom jeg synes om grundideen, havde jeg svært ved at se mig selv gå rundt med det. Jeg manglede ganske simpelt det der vingefang i den korte ende. Hvis bare jeg kunne føle at det til en vis grad ligner et almindeligt sjal, ville jeg bruge det.

Så jeg lavede om. Flyttede lidt rundt. Forsøgte at holde mig til forlægget. Og manglede hurtigt garn. Mere garn blev bestilt og mens jeg ventede kiggede jeg på det ene færdige sjal efter det andet.

Med det meget stramme grafiske design var jeg længe overbevist om, at jeg skulle strikke en Icord langs kanten. Eller det vi andre kalder en hestetømme. Det er rigtig fin afslutning. En afslutning som Stephen West foreslår som aflukning.

Han foreslår også en picotkant. Det er den han selv bedst kan lide. Men en picotkant, tænkte jeg, ville være forkert i forhold til de grafiske linier. Troede jeg.


Color Craving - Stephen West Mystery Shawl 2013


For jo mere jeg kiggede på alle de andres færdige sjaler, jo mere gik det op for mig, at picotkanten talte mere til mig. At picotkanten betød en rigtig fin afslutning som næsten fremhæver den strenge grafik mere end den stramme hestetømme.

De to aflukningsmetoder tager begge afsindig lang tid at komme igennem. Så der var ikke noget at hente. Og hellere en afslutning jeg føler for end noget der er fint og fancy. Jeg endte med picot'erne - og ændrede også dem en smule.

Det er blevet godt. Sjalet. Det er dejligt, skønt, lækkert og flot mod den sorte frakke Sille ikke længere kan passe. Jeg har brugt sjalet en hel del i løbet af den sidste uge og efterhånden er jeg blevet rigtig god til at vikle det om mig, så den meget lange ende i højere grad varmer end hænger og flagrer.


Color Craving - Stephen West Mystery Shawl 2013


Garnet er en hel anden historie. Noget jeg aldrig før har strikket med. Knit Picks Palette, der findes i et utal af farver til en pris der ikke er uoverkommelig. Hundrede procent peruviansk højlandsuld i en tykkelse der lige passer til sådan et sjal.

Det har været skønt at arbejde med. Det er lækkert at have på, og det har umiddelbart artet sig fint efter et opskyld. Hvordan det virker efter brug og vask har jeg endnu til gode, men fortsætter det med at være så lækkert som nu, er det ikke sidste gang den slags kommer på mine pinde.





fakta[2]




Design: Color Craving af Stephen West.


Garn: Knit Picks Palette i farverne Calypso Heather, Indigo Heather og Caribbean. Jeg købte garnet hos Great Brittish Yarns og da jeg ikke havde nok og måtte bestille mere, var jeg så heldig at få samme indfavning i anden omgang.

Det færdige sjal vejer 270 gram fordelt med henholdsvis 133, 91 og 46 gram.  


Pinde: Hele herligheden er strikket på 4 mm pinde. Jeg har brugt rundpinde, de længste jeg har, og flere af dem, for at kunne nå hele vejen rundt.


Størrelse: Stort - 260 centimeter på den længste led og 80 centimeter højt.


Color Craving - Stephen West Mystery Shawl 2013


Bemærkninger: I det store og hele har jeg fulgt opskriften. Jeg lavede dog nogle ændringer.

Rent kosmetisk synes jeg udtagningerne i første del blev for store og løse. Det er store huller, og de skal have lov at være der, jeg valgte dog kun at lave fire omslag i stedet for de fem, der står i opskriften. I de fire omlag strikkede jeg ret og vrang efter opskriften, så de for hver udtagning blev til ti nye masker.

Anden og tredie del strikkede jeg helt efter opskriften.

Så fulgte endelig fjerde del. Jeg startede som opskriften lyder. Strikkede fra den lange spids hele vejen langs den lange side, videre rundt om hjørnet og langs den korte side. Her skulle jeg have vendt og strikket tilbage. Det gjorde jeg ikke. Jeg fortsatte om endnu et hjørne og strikkede helt ud til spidsen.

Herfra strikkede jeg vendestrik. Og hulrækker helt som på de andre dele. Og udtagninger om to omslag i de to hjørner. Langs den øverste kant vendte jeg for hver 13. maske. Langs den nederste kant vendte jeg for hver 42 masker. Indtil hjørnet.

Da jeg nåede hjørnet fortsatte vendestrikken for hver 13. maske øverst, men nu kun for hver 8. maske langs den korte side. Vendestrikken passede ikke perfekt i sidste ende, men det er der ingen der ser.


Color Craving - Stephen West Mystery Shawl 2013

Color Craving - Stephen West Mystery Shawl 2013


Som i de andre dele strikkede jeg en gang frem og tilbage, da jeg nåede øverste spids, for at lukke alle vendestrikshullerne.

Slutteligt strikkede jeg kanten. I første omgang som beskrevet i opskriften. Jeg valgte at strikke den nederste kant i C-farven og de to andre i B-farven. Jeg strikkede de to farver hver for sig og syede et par sting til sidst, for visuelt at få kanten til at se ud som om, den aldrig havde været delt.

Picot'erne lavede jeg lidt mindre end Stephen West foreslog. Jeg strikkede to masker op og lukkede helt almindeligt fem masker af. For hver picot.

Jeg har valgt ikke at blocke sjalet ret meget. Faktisk skyllede jeg det bare op og lagde det til tørring, så kanterne så pæne ud.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare blevet super flot og jeg er faktisk ret så vil med det lettere asymmetriske look. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Catarina, jeg er blevet rigtig glad for det :)

      Slet