Dmi lovede under en halv milimeter midt på dagen, så vi satsede, stillede boder, borde og stole op udenfor, hvorefter den halve milimeter ekspanderede.
Mellem to og fire stod himmel og jord noget nær i ét. Det regnede og regnede, buldrede, bragede og tordnede, haglede og regnede endnu mere.
Vi vedblev at tro på det, tørrede alle borde og firehundrede stole af, pyntede og stolede på at nu var det overstået.. om vi var ualmindelige heldige eller om det bare skulle være sådan ved jeg ikke. Men regnen blev væk.
Aftenen var lys, klar og hyggelig. Stemningen var fantastisk, underholdningen både sjov, pinlig og værd at se på… det pinlige indslag stod vi selv for, da personalet samlet stillede sig uannonceret på scenen og fremførte den sang vi har øvet til personalemøderne de sidste måneder.
Forældrene var glade, ungerne kunne ikke få nok og lige pludselig var klokken tæt på lukketid. Hvor tiden blev af, det ved jeg ikke.
Vi er gode til at samarbejde og inden vi fik set os om, var alting pakket sammen og lukket inde. Trætheden har ikke vist sig endnu, men jeg tror nu, jeg sover godt i nat.
Og mens Emilie spurtede rundt fulgt af Mormor og Annelise, der endte med at klare sig selv, faldt hun i ved lykkehjulet og hjemførte ikke mindre end to blomster, der straks blev givet i min varetægt.
Hvor dejligt, at dagen blev så vellykket! Nu håber jeg, at dagen i dag ikke vil føles som om du har været i gang med at drikke hele natten - sådan kan mine dage nemlig føles bare jeg har været i gang i lang tid.
SvarSletRigtig god dag til dig
De dage kender jeg godt Mette, men underligt nok føler jeg mig forholdsvis frisk og klar til endnu en dag :)
SvarSlet