Indianerdans

På tirsdag er det dagen for dagen. Dagen hvor måneders arbejde skal bringes frem og brændes af i løbet af fire timer.

Selvom starten gik mod begrænsninger, hopper nye tanker hele tiden frem og nye ideer skal prøves af. Det har været sjovt, det har været hårdt og selvom der stadig er nye tiltag på vej, kan jeg også mærke en vis afmatning omkring hele foretagenet.

Et af de steder, jeg er ved at stå af er dragter. Som udgangspunkt skulle vi sørge for os selv, og med tanke på sidste gang, hilste jeg den tanke velkommen. Alligevel havde jeg pludselig lovet at sy til flere kolleger og pludselig skulle jeg også stå for indkøb, ideoplæg og finde tilbehør.

Jeg fik sagt fra, og selvom jeg er så dårlig til netop at sige fra og ender med dårlig samvittighed, var der ingen sure miner. Alle fandt andre løsninger og jeg stod tilbage med min egen dragt og den Tøsebarnet gerne ville have.

Det holdt hårdt. Alt det andet fik jeg lavet.. men dragterne…

Engang i sidste uge fik jeg startet, og lavet noget der tegnede godt og noget, der ikke ansporede til yderligere fremgang.

I dag skulle det være og i dag er Tøsebarnets dragt helt færdig. Måske bliver min egen det også, der mangler lige noget med nogle perler og gode ideer. Min skepsis er blevet vendt og det der før lignede noget der var løgn, tegner til at blive helt godt.

De fleste småting er ved at være på plads og de regntunge skyer, der for en kort bemærkning svirrede i mit hovede er jaget på flugt igen.

Det bliver så godt .. Vi skal bare lige have regnen til at regne et andet sted tirsdag aften.. En omvendt regndans måske…?