Kan I huske det lille citrontræ, der ikke var andet end ingenting?
Det lille træ vi var på nippet til at opgive, men satte indenfor i håbet om at det ville have godt af det.
Det voksede og groede og på ingen tid, var de bittesmå skud blevet till store blade.
Siden har det boet ved siden af hoyaen på det lille bord ved spejlet, jeg arvede efter min mormor. Der glædes det over at bo og dag ser det sådan her ud:
Vildt!
Endnu mere vildt er dets søster, der bare bestod af en pind, uden mindste tegn på liv.
Vi lod det stå – indenfor, og gav det en chance.
Vi regnede ikke med noget.
Men det lod sig ikke slå ud og i dag troner det midt på bordet i al sin stolthed og glans:
sikke en frodighed !
SvarSletDet kan betale sig at være tålmodig :-)
Hvor er de smukke. Har I selv sået, eller?
SvarSletDet kan det, Losarinas mor :)
SvarSletMette, vi fik en citron fra Bedstevenindens frodige citrontræ. Anders plantede alle kernerne og umiddelbart dukkede fire små skud op.
Tilbage er de to, og det er da helt klart endnu mere spændende at følge, fordi vi selv har groet dem fra ingenting :)