Logistik

Jeg har en kollega, der har et hus på Bornholm. Flere gange har hun forsøgt at invitere kolleger på weekend, hygge og dejligt samvær, uden det endnu er lykkedes.

Da hun endnu engang tilbød, tog vi mod det med udstrakte arme, og når vi senere i dag lukker butikken, er vi fire – forhåbentlig fem kvinder – der drager mod Sverige, færge og hytten på Bornholm.

Jeg glæder mig!

Helt hjemmeligt betyder det at Anders hænger på ungerne og deres ve og vel. Daniel har de sidste dage fablet om fest hos en kammerat lørdag, medbragt mad til grill og noget med kartofter pakket ind i sølvpapir, smør og lækre krydderier.

Planer er til for at ændres, så allerede i aftes tog han afsted til flere dages overnatning, med tasken fyldt med hakket oksekød, smør og penge til kartofler – de der kartofler var pludselig et stort problem, for dem havde han endnu ikke købt!

Og lige der sker der store ting. Ungerne har længe haft faste ugentlige maddage, uden det rigtig har kørt. Emilie har været god til på forhånd at sige hvad hun ville lave, og så købte jeg ind, mens Daniel er blevet lidt glemt i den proces, og helt sikkert også har gjort sit bedste på den front.

Jeg fik et syn, eller i hvert fald en god ide, og nu bliver de udstyret med et passende beløb, står selv for indkøb, ideoplæg og nu kører det bare. Lækker mad er det blevet til, og så svarer jeg gerne på opkald fra butikken, når de står der og bliver i tvivl.

Jeg har en fornemmelse af det koster lidt mere på den her måde. Men jeg tror læringsprocessen er uvurderlig og pengene i sidste ende er givet godt ud.

Tilbage til logistikken, er her stadig Emilie. Sommerferien bliver skudt i gang engang senere i dag og i morgen skal hun tidligt op og med mormor på koloni. Der var faktisk ikke råd til at have hende med i år, så kompromiet går på en enkelt overnatning, før søsteren min kommer forbi søndag, med bilen fuld af børn og tager Emilie med tilbage til endnu en overnatning. Mandag bliver hun så afleveret hjemme, når svogeren alligevel skal samme vej til arbejde.

Men i aften er det bare Anders og Emilie. Ikke noget problem – altså indtil en kammerat ringede og inviterede til en hyggelig aften. Der blev tegnet og fortalt, regnet og spurgt ind – sådan en stor tøs kan vel godt være alene et par timer.. eller…

Det endte med at kammeraten kommer her, Anders laver mad og hvorvidt kammeraten finder på at indtage alt for mange alkoholiske drikke er egentlig ligemeget – bare Anders ikke gør… Det var både Emilie og jeg enige om.

Langt værre bliver det nok med vasketøjet – mest spændende bliver det om de husker at hente. Jeg kræver stadig at ungerne vasker selv. Og det gør de – og de er gode til det.. når altså de gør det.. der kan nemlig godt gå lang tid imellem.

Emilie vaskede i går, og selvom hun skal gøre det selv og sagtens kan, hjælper jeg alligevel gerne med at slæbe og langt vigtigere – at hænge op.

Siden de gamle snore i tørrerummene er skiftet ud med lækre nye, der også blev strammet op, kan hun nemlig lige præcis ikke nå. Og det der med frem og tilbage, op og ned af en stol… det ville hun aldrig blive færdig med…