Dryp, dryp, dryp…

Jeg kan godt lide lyden af regnen mod tagvinduerne, mens tanken om at skulle ud i alle dråberne ikke er helt så tiltalende.

Lyden er fyldt med sommerminder fra barndommens teltovernatninger hos bedsteveninden, sommerdans i en regnfyldt sommerhave eller andet der både involverer telt, regn og også bål.. selvom det sidste ikke helt harmonerer med alt det våde.

Men jeg skal ud og jeg skal cykle og jeg må hellere pakke godt med skiftetøj, for jeg er upraktisk nok til ikke at eje regntøj.

I sofaen ligger Emilie, der vendte hjem fra en weekend med farmand og en længe ventet fisketur, der har bragt hornfisk med hjem. Gad vide om det bliver i aften de skal smages… Jeg ved det ikke. Lige nu er de i fryseren og datoen for måltiden ligger hos Tøsebarnet og Kæresten, der gerne også skulle stå for tilberedningen.

Med sig hjem havde hun også en træthed, der slog ud i lys lue og slog hende omkuld lige midt på stuegulvet. Senere klagede hun over kvalme og her til morgen dukkede blanke øjne og en lidt for varm pande op. Hun er ikke alvorligt syg, men en dag eller to herhjemme er vist ikke den dårligste ide.

Alt udenfor er vådt og jeg når lige at ærgrer mig over lyset, der ikke kom i læ i aftes og nu ikke kun består af stearin, men også en hel del vand…

Med ærgelsen kan dog ikke slå visheden om at resten af altanens indbyggere har godt af andet end høj sol.