Efterhånden som årene går bliver jeg mindre og mindre interesseret i begrebet fødselsdage, mens Anders for længe siden har meldt ud, at det er et punkt han er fuldstændig ligeglad med. I år er jeg nået så langt at fødselsdagene kommer bag på mig og da kalenderen samtidig er skruet sådan sammen, at der ikke umiddelbart er plads, lå beslutningen om at opgive projektet helt i år, lige for.
I dag er den første juni og dermed også Anders’ fødselsdag. At vi ikke holder noget, betyder ikke at der ikke ønskes tillykke og laves en vag markering af at dagen er speciel.
Hos Kirsten indkøbte jeg for et stykke tid siden en keyhanger Anders pegede på og gerne ville have. Den blev pakket ud i morges, forsynet med nøgler og taget med da han gik. Han grinede lidt og mente stadig det ligner kranier… selvom han godt ved, det er helt forkert.
Emilie hoppede ud af sengen og fabrikerede morgenkaffe efter alle kunstens regler, hviket blev modtaget med glæde. Endelig satser jeg på at sende søde små sms’er dagen igennem, og kysse ham lidt i nakken når jeg kommer hjem i aften. Men er så bliver der heller ikke mere.
Uanset fejring eller ej, skal han have et stort tillykke fra mig – lige her:
Når det engang i næste uge er tid til endnu et år for mig, gælder stort set samme koncept. At min dag så lige falder på dagen, hvor sidste hånd skal lægges på hele vores store familiearrangement, kræver nok at jeg medbringer kage til hele banden.
Værst er det med Emilie fødselsdag, der falder midt i sommerferien og i den uge hun er sammen med sin far. For hende skal der selvfølgelig holdes noget, men hvornår det bliver kan godt blive noget af et spørgsmål, for efter sommerferien kolliderer vi often med et par fødselsdage hos andre familiemedlemmer… men vi når det helt sikkert!
Tillykke med kæresten.
SvarSletJeg har det lige omvendt efter i mange år ikke at have fejret mig selv. Nu synes jeg det er vigtigt, at vi fejrer hinanden og gør dagen ganske særlig og med traditioner og det hele. Det med traditionerne er noget jeg holder fat i, da vi er en skilsmissefamilie og Bellamin giver udtryk for at have brug for. Et holdepunkt, tænker jeg. For både børn og voksne...
Tak Mette b.
SvarSletTraditioner er gode og hyggelige, specielt når det drejer sig om mærkedage. Jeg har heller ikke tænkt mig at lade dagene forsvinde fuldstændigt. Der skal være god mad og hygge, med kun for os herhjemme. Det er med gæster og planer kan jeg ikke lige overskue i år - så længe det gælder os voksne :)
Måske betyder det også en del at vi på mit arbejde har fire store arrangementer inden for de næste godt fjorten dage... de to af dem har vi selv planlagt, og kunne selvfølgelig lade være. Jeg fortryder ikke, og jeg sikker på det bliver rigtig godt... men nogen steder skal der alligevel skæres lidt :)