tirsdag den 8. juni 2010

Indianerdans


indianertoner


Formiddagen er gået i selskab med symaskinen. Inden tirsdag skulle der gerne være to indianerkostymer klar og de første spæde skridt er taget – eller faktisk er der nu godt gang i trinene.

Kulørte bånd og perler er fundet frem. Saksen er smurt og mere end konturene af de to dragter har fundet den færdige form.

Nu er der dømt pause, for om lidt flyver jeg ud af døren med en indkøbsseddel til en kage, der gerne skulle dagens lys i de tidlige timer i morgen. For selvom jeg egentlig ikke synes jeg har tid till det der med fødselsdage i år, kræver det næsten en gang bagværk, når dagen falder på dagen for det sidste hektiske personalemøde inden det store slag.

Jeg skal lige finde en opskrift… og skrive en liste…

5 kommentarer:

  1. Det ser spændende ud - jeg glæder mig til at se resultatet :)

    SvarSlet
  2. Det gør jeg også og uhmm kage.. :-))

    Knus

    SvarSlet
  3. Jeg tror det bliver godt.. i hvert fald Tøsebarnets.. min ligner lige nu mest af alt en sæk.. men det er måske i virkeligheden ikke skudt helt ved siden af.. der var vist ikke de store fashioneringer i indianernes påklædning :)

    SvarSlet
  4. Ih, vi er næsten så tæt på midnat at et stilfærdigt tillykke lige skal i din retning :-)
    God dag, jeg er sikker på den bliver smuk!

    KH Trine

    SvarSlet
  5. Tusind tak Trine, sikke en skøn hilsen at vågne op til :)

    SvarSlet