Legebarn

Jeg kigger billeder fra ferien, og kan konstatere at jeg ikke har taget mange i år. Små glimt hist og her, men mest erindringerne står tilbage.







Vi gik forbi klodsen, der mest af alt mindede om en sten, et par gange før Anders og Emilie fik lyst til at udforske lidt tættere på. Jeg var bagefter, hørte udbruddet, da den blev lidt mere spændende end først antaget, og fiskede kameraet frem.

Mens jeg tog billeder af det, der måtte være bagsiden, kunne jeg se Emilie kravle ind og derefter hendes sko blive kastet ud. Hmm, tænkte jeg, Gad vide hvad det egentlig er?







På den anden side blev jeg mødt af et hulrum og et indhold, der fik mig til at tænke på hjertekamre. Tættere på, kunne det ligne en indvendig rutsjebane, men det forsikrede Emilie at det ikke virkede som. Jeg kunne godt se det, da først hun gjorde opmærksom på at banen ikke hang sammen.

Hun kravlede rundt, jeg tog billeder og Anders fandt en bænk i skyggen. Den gængse arbejdsfordeling.





Emilie blev hurtigt træt af kravleriet, bad om hjælp til skoene og fandt vej ud igen.

Vores oplevelser gennem Göteborg kunne fortsætte.