Da jeg var barn, så vi masterne med de karakteristiske grønne glasklokker overalt. I dag er mange af ledningerne gravet ned.
Selvom jeg så dem tit, har jeg aldrig været så tæt på hverken ledninger eller mast, som da Emilie og jeg kørte under et felt med flere krydsende ledninger.
De grønne glasklokker har jeg engang set på nært hold – men kun alene uden mast. Jeg tror det var min morfar eller onkel, der begge arbejdede ved Fyns Telefon, der havde dem med hjem og fortalte om isoleringseffekten ved glas.
Nu stod vi lige under og oplevede ved selvsyn hvor højt sådan nogle ledninger vibrerer…. og samtidig gik det op for mig, hvor mange af masterne der efterhånden er forsvundet – for Emilie stillede spørgsmål, der ikke tydede på genkendelse.
Ja, heldigvis bliver de gravet ned efterhånden.
SvarSletJa, det er rigtigt, dem ser vi ikke mange af mere. Landskabet er nu også pænere uden...
SvarSletDet var faktisk lidt mærkeligt at stå der - så tæt på.
SvarSletMen pæne, det er de altså ikke :)