torsdag den 19. november 2009

Jubel


november

Emilie kom hjem med elevplanen i går.

Efter år i samme rille om manglende koncentration, om at hun kunne hvis bare hun ville, om ikke at kunne sidde stille og modtage fælles beskeder. Efter år hvor det der skole-noget ikke har stået højest på ønskelisten, er hun endelig havnet på rette hylde.

Hendes skolegang efter sommerferien har været en stor solskinshistorie, hun hver dag glad løber ud af døren efter. Endelig oplever hun at kunne, at kunne læse og forstå, at have lyst til at lave lektier og skrive lange sætninger, med lange ord. At have kammerater, hun glæder sig til at se og lærere hun nærmest forguder.

Når jeg i elevplanen kan læse:


tom Emilie er faldet godt til i klassen. Hun er samvittighedsfuld, stille og rolig og meget omgængelig. Hun drager omsorg for sine kammerater. Hun er vellidt i klassen… Emilie respekterer sine kammerater for deres forskelligheder og har en god voksenkontakt, hun hviler godt i sig selv. Emilie er god til at koncentrere sig om det faglige i undervisningen. Hun er rigtig god til at indordne sig under klassens spilleregler og kan følge rutiner og aftaler. Hun udviser pli og empati. Emilie er en elev, der bidrager til at gøre klassen til et rart sted at være.


Var kampen alligevel værd at kæmpe, selvom jeg stadig kan blive en lille bittte smule bittter over, at det skulle være så svært!

Nu er hun lige løbet – med kage, for mobilen havde bimlet i timen og det kræver aflad. Der blev bagt i går, men ingen måtte smage :)

7 kommentarer:

  1. Hvor er det dog fantastisk !!
    Kan forstå din glæde.
    Og hvor er det dog dejligt for hende- at skoletiden nu er vendt til noget positivt !

    SvarSlet
  2. Nej hvor det fortjener et højt hurra. Det er jo noget der betyder alt for en forælder, at ungerne trivedes i skolen. Knus hende fra mig, og sig at hun er en lille knag ;))


    Mange knus og god torsdag.
    Henriette

    SvarSlet
  3. Det er dejlig læsning. Jeg synes de har været længe om at finde ud af, hvem hun er og hvordan hun skal have det for at trives...

    Knus

    SvarSlet
  4. Losarinas mor, det er så dejligt :)

    Henriette, ja det er bare så vigtigt at vide, ens børn er trygge og glade når de tager afsted :)

    Mette b, jeg tror det, der var mest enerverende i kampen, var den totale mangel på anerkendelse af at ordblindhed kunne være en mulighed.
    At ordblindeskolen først starter fra 5. klasse og der indtil da ikke var nogen grund til at teste.. (jeg mener jeg ville som lærer være bedre rustet til at undervise, hvis jeg vidste at der her barn har det her specifikke problem...)

    Og selvom jeg stadig kan mærke en smule bitterhed, vælger jeg helst at glemme det, for alt det gode, hun oplever nu :)

    SvarSlet
  5. Kæreste Pernille!
    Det varmer og glæder mit mormorhjerte, at tingene lykkes efter den megen kamp. At Emilie er på det rigtige sted og får succes. Hun fortjener det, hun er en dejlig pige.
    Knus Ingrid

    SvarSlet
  6. Hun lyder nøjagtig lige så dejlig, som hun ser ud. Omsorg, rummelighed og empati er nogle af de vigtigste ting her i livet.
    Tillykke med din lille store datter

    SvarSlet
  7. Det er nemlig rigtig, rigtig dejligt Mor og jeg glæder mig over det endelig lykkedes :)

    1000 tak Pialouise, hun er nemlig alle de ting og samtidig til tider forfærdelig - men kun herhjemme, og så er alting som det skal være :D

    SvarSlet