Folder på en søndag - Uge 43

Ugen kort:

• Jeg har været på besøg hos Lærerforeningen.
• Og hjulpet en ny medarbejder med at forstå alle de programmer vi bruger i dagligdagen.
• Aula, Min Uddannelse, Docendo, Tabulex, Skolens hjemmeside for at nævne i flæng.
• Vi har holdt arbejdsmiljøgruppemøde. Det var tiltrængt.
• Flaskeposten - det månedlige nyhedsbrev - som egentlig bør udkommet cirka midt på måneden, blev færdigt. 
• Oscar spiste fiskefrikadeller til den store guldmedalje. Han manglede en fjerde. 
• Vi holdt Halloweenfest for 58 børn. 
• 58 børn larmer pænt meget. Men var også overraskende søde ved hinanden. 
• Jeg har danset zumba to gange
• Sille og Rose blev søndagens udflugt.
• Ugens bedste var da en af de sødeste medarbejdere afslørede at han gennem de sidste uger har sendt utallige beskeder til mig fyldt med pæne ord og hjerter.
• Sådan noget varmer, også selvom de er havnet hos en anden Pernille. 
• Jeg tænker de dermed varmer dobbelt.

Læse:

Jeg er nået halvvejs gennem Ken Follets Giganternes Fald. Jeg er underholdt og vil gerne vide mere om persongalleriet. Men jeg når ikke langt, inden jeg falder i søvn, kapitlerne er lange og jeg synes der er for mange personer at holde styr på.

Ikke fordi jeg ikke kan huske dem, men fordi der går alt for lang tid mellem de enkelte dukker op.

Verdenskrigen er godt i gang. I Frankrig vinder Tyskland frem, mens USA forsøger at holde sig udenfor. Dermed er det vel egentlig ikke en verdenskrig endnu, men vi ved jo hvordan det ender...

Hvordan det ender for hele persongalleriet er lang mere spændende. Og hvordan deres historier formentlig med tiden bliver vævet sammen, er også et godt spørgsmål.

Bogen er den første af tre. Jeg tænker jeg kommer til at holde en pause mellem de næste to. Jeg får brug for noget lettere læsning, inden jeg fortsætter. Men der skal heller ikke gå for lang tid, jeg skal jo nødig glemme hvor jeg er nået til.'

Foreløbig er der stadig en halv bog tilbage.

 

Papirfoldning:

Vores fantastiske sekretær skal videre. Hun har spændende planer, som nok skal komme til at fylde godt op i hendes tid. Hos os kommer vi uden tvivl til at mærke et savn.

Personligt har hun været en sparingspartner, en rådgiver og et fantastisk samarbejde når det gælder min AMR-rolle, og jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at savne hende. 

Derfor skal hun have noget fra mig. Noget lyserødt, som er yndlingsfarven og valget var ikke svært at tage. Hun skal selvfølgelig have en flettet taske i dronningenfacon.

Det har taget tid at finde og klippe de mange lapper til alle folderne. Nu venter alle de der folder, fletningen, sammensyningen og de sidste finesser. Jeg har stadig det meste af to uger tilbage. Det er rigeligt tid, den skal nok nå at blive færdig.