Masker på en søndag - Uge 42

 

Efterårsferie 

Ugen kort:

• Tre dages arbejde, to dages gammel ferie.
• Få børn betyder at familierne er sammen i ferien. Det kan jeg godt lide.
• Få børn betyder også tid til alt det vi aldrig når.
• Tidlige mødetider betyder tidligt fri.
• Planlægning er en sær størrelse. 
• Emilie lånte Oscar mandag, tog på Den blå Planet og kiggede på hajer. 
• Oscar kan ikke det hvide tog. Han kan godt lide det røde. Han kan bedst lide busser.
• Det hvide tog er metroen, det røde S-toget.
• Oscar overnattede til tirsdag.
• Vi havde en hyggelig morgen, inden jeg tog på arbejde og Emilie stod op.
• Tirsdag fandt vi legepladser, inden det fædrende ophav kom, spiste og tog barnet med hjem.
• Torsdag var det tid til endnu et lån. Denne gang tog vi i Zoo i regnvejr, så våde dyr, blev våde og havde en skøn dag.
• Jeg har danset zumba tre gange, og har ind imellem en følelse af at kunne koreografien. Ind imellem.
• I Stenløse var der både brunch, hygge og et gensyn med skønne venner efter alt for lang tid. 
• Vasketøjskurven er tom.

Læse:

Jeg er gennem første del af Giganternes Fald. Krigen er en realitet, slag bliver slået, mænd dør og det irriterer mig en smule at persongalleriet er så stort at nogen nærmest er forsvundet, inden deres historie er hørt.

Foreløbig er alle stadig i live, men hvordan skal det gå i en krig hvor skyttegrave og nærkampe var virkeligheden. 

Selvom jeg kender det historiske resultat er det stadig spændende at læse detaljerne (også selvom de er opdigtede og placerede i virkelige rammer.).

Der er stadig mange sider at læse, jeg er stadig ikke halvvejs, og siderne bliver ikke mange, når jeg hver aften åbner og læser videre.

 

Strikke:

Stephen West udgiver hvert år et mystisk sjal, som noget der godt kan føles som halvdelen af Verden strikker med på. Jeg gør i hvert fald. 

Hr West skriver nogle fantastiske opskrifter og selvom jeg godt ved at det er lidt af et lotteri hvorvidt det færdige resultat falder i smag eller ej, er det skønt at strikke med, og her er det absolut processen frem for resultatet der er i højsædet.

Det bliver et stort sjal i år. femhundered gram garn i en forholdsvis tynd kvalitet løber langt, og der skal mange masker til. Jeg plejer at følge nogenlunde med, men i år er jeg bagud. Det er okey at være bagud, jeg strikker det jeg kan, og bliver færdig når jeg bliver færdig.

Trods alle gode intentioner er jeg alligevel ikke rigtig solgt i år. Jeg synes det bliver rodet, sektionerne er for små og hænger ikke sammen på samme lettilgængelige måde, som designeren plejer at ramme. Måske er det mine farver der alligevel endte for langt fra hinanden. 

Jeg ved det ikke, men det er stadig ikke så vigtigt, for det er stadig sjovt at strikke. Jeg har med vilje brugt garn der ikke koster en krig - det gør jeg altid, for det er aldrig til at vide om det færdige sjal vil blive brugt. 

Og kan jeg ikke lide det, har Emilie meldt ud, at hun godt kan lide det hun her set indtil nu.