Masker på en søndag - Uge 17

 

Ugen kort:

• Mandag startede med modtagelse af alle de nye små 2. klasses elever, der nu går i Klub.
• Jeg kan ikke 40 nye navne fra det ene øjeblik til det andet, men efter 4 dage synes jeg, jeg er ret godt med.
• Vejret var med os, så vi kunne være ude og være sammen flere, end hvis vi var inde.
• En af de skønne 6. klasses elever konstaterede at vi lever i en tid, hvor det mest positive at sige, er Negativ!
• Jeg så de sidste 20 minutter af Coco for tredje gang, da jeg overtog min klasse efter en hel dag med musik. 
• Emilie havde adgang til samme Coco, så nu er hele filmen set. Den er sød.
• Vi sagde farvel til et barn der flytter og derfor også skifter skole. Heldigvis glæder hun sig. 
• Fedtsten er lækkert at arbejde med. 
• Endnu engang måtte jeg erkende at jeg reagerer på pres, ved at blive alvorligt forkølet. 
• En lang weekend uden planer gjorde underværker. 
• AMR-rollen ligger efterhånden så meget på rygraden at jeg hører mig selv sige ting, jeg tidligere skulle tænke over. 
• De skemafri tirsdage er slut for denne gang - sikkert for evigt - nu der er små nye at tage sig af.
• Oscar overnattede fra torsdag til fredag og holdt os i ørene til vi ud på eftermiddagen kørte ham hjem. 
• Det var hyggeligt med barnebarnsbesøg.
• Jeg har slået op til et par strømper...

Læse:

Afslutningen på Spejlmanden og Joona Linna tog en drejning, jeg ikke lige havde set. Jeg havde ellers været i den retning.

Det var fint med lidt hårdtslående litteratur, og nu er jeg igen klar til noget lidt mere afdæmpet. Biblioteket har forsynet mig med en bunke bøger, der vist er lige det rigtige.

Jeg er startet med Louise Rick og et mord på en kromutter. Læseren kender mordvåbenet, men ikke morderen, ikke grundlaget, men så afgjort en forestilling om at de kendte hinanden. Alt det ved Luoise Rick ikke noget om, og som udsendt arbejder hun sammen med lokale kræfter, der alle gerne vil løse sagen, giver den hele armen og nok skal komme til bunds i sagen. 

Men inden da er en ekskæreste dukket op, veninden er dukket op og hjemme kæmper de nærmeste med livet, sygdom og omsorg for hinanden. 

Det er ikke let, men langt lettere læst end den nyligt aflagt bog.

 

Strikke:

Månedens strømper - Sway - i Majas strømpesamstrik er designet af Lykkefanten. Karen laver sådan nogle lækre opskrifter og det er så hyggeligt at strikke med, at selvom det ikke er det mest sindsoprivende strømpemønster ville jeg være med. Jeg sprang sidste måned over. 

Emilie gad dem ikke, så i stedet gik jeg ombord i mit eget strømpegarn og fandt det sockblank jeg købte på Fiberfolk for et par år siden. 

Jeg har aldrig strikket fra et sockblank før. har været lidt skeptisk. På flere ting. For eksempel er tanken om at strikke af optrævlet krøllet garn ikke særlig tillokkende. Jeg har flere gange overvejet om det skulle trævles op først, skylles op, dampes eller på anden måde foldes ud før strik. Jeg lod være, og helt ærligt var det en god ide.

Det er vildt sjovt at se hvordan det fine tryk på det strikkede stykke stof, forsvinder og bliver til et nyt mønster i strømperne. Det ville jeg ikke have været foruden. Nu håber jeg bare at alle har ret, når de siger at maskerne bliver pæne, når de færdige strømper bliver skyllet op. For det eneste hår i suppen er det ujævne strik, det krøllede garn frembringer. 

Der er flere nye aspekter i de her strømper. 

Tidligere strikkede jeg altid strømper på strømpepinde. På et tidspunkt faldt jeg de små flyers jeg nu altid strikker på, men jeg har aldrig strikket strømper med magic loop. Jeg harr heller aldrig strikket på en pind 2,25. Jeg strikker altid på en pind 2,5.

De to muligheder har jeg længe gerne ville afprøve. Pinden har ligget et stykke tid, jeg synes n ogen gange mine strømper bliver for løse, så en mindre pind kunne måske gøre det...

Jeg har købt en 80 centimeter lang Addi Lace pind. den virker perfekt. Den er skøn at strikke med, den føles ikke for tynd at holde på, og det garn der skifter fra det ene mønster til det andet, betyder at jeg lige skal have en omgang mere og en omgang mere...

Mønstret er let, hurtigt husket. Slet ikke som de sidste mange strømper med krydsede drejede retmasker. Det er pænt, men det taget unægteligt noget længere tid end noget der mest af alt minder om glatstrik - krydret med lidt sammenstrik og omslag.

Jeg skal lige strikke et par omgange mere...