Jeg er håbløst bagud, men inden det igen er søndag, er det vist på sin plads i hvert fald at få skrevet sidste uges noter. Der kommer hurtigt en ny uge til.
Så efter noget der burde have været en kort uge:
- Vi lavede bål og bagte pandekager. Det var et hit.
- Det var også et hit, at vi stod med bålfadet lige der hvor alle forældre går forbi.
- Ren reklame!
- Amalies 29 års fødselsdag blev fejret med middag og hyggelige timer.
- Oscar var klar til et bad. Det sammenklappelige badekar var et godt køb.
- Ugen sluttede allerede onsdag, den dag vi skulle have været i Tivoli. Vi tager revanche næste år - håber vi.
- Et enkelt af ugens møder trak tænder ud.
- Den lange weekend gav plads til sjov med Rose, der i virkeligheden ikke var rask.
- Sille og jeg nåede både at snakke og der blev plads til leg med barnet.
- Lørdag bragte ondt i maveregionerne. Først troede jeg Rose havde smittet, siden at jeg ikke havde spist nok og var sulten - denne uge bragte mere viden, og kræver nok sit eget indlæg.
- Resten af weekenden handlede mest om at ligge stille og passe på mig selv.
Læse:
At ligge stille betyder meget læsetid. Altså var jeg færdig med Offermageren af Viveca Sten da jeg i søndags tog billederne.
Bogen er den første i serien om morderne i Åre. Den involverer et stivfrossent lig, en martret Hannah Ahlander, der må overveje sin fortsatte ansættelse ved politiet, en nybagt politiassistent og resten af korpset i Åre, sammen med teenageproblemer, affærer og et anløbent rengøringsselskab.
Den var hurtigt læst, og når der står første del i en serie glæder jeg mig til at læse mere.
Strikke:
Eller rettere brodere. Jeg har forkortet kroppen i den lille trøje til Oscar og er startet på at brodere brandbiler. Foreløbig har jeg et førehus uden hverken lys, lyd eller hjul.
Det kommer tænker jeg og er ikke nået længere.
Oscar har ikke set fremskridtet endnu, og jeg er lidt spændt på hvad han siger. Indtil videre har han ikke vist den store interesse. Måske jeg skulle give den en skalle og kunne fremvise en lidt mere overbevisende brandbil inden han kommer næste gang.
Jeg er ikke helt vild med den cliffhanger, du lige lavede der. Jeg håber, du er okay, og at næste indlæg ikke venter for længe med at komme...
SvarSletMette L
Mette jeg er helt okey og lover ikke at vente for længe :)
Slet