Mens ferien lakker mod enden, har jeg en skøn uge at se tilbage på, og en ny uge med nye udfordringer at se frem til.
Så - Ugen kort:
- Det er en god ide at leje et sommerhus, der er lidt større end meget lille. Den større plads var dejlig.
- Vi har set Hornbæk til alle sider. De lange gåture bragte os til Tegners Museum, Hornbæk Sø, Hornbæk Plantage, havnen, byen, stranden og ud over markerne.
- Søndag bragte endnu en negativ test og en lang gåtur sammen med Sille.
- Rose er begyndt at give udtryk for et savn efter Pernille. Vi har derfor besluttet at mødes udenfor. Desværre var Rose ikke med i dag, hvor hun var hjemme hos sin far. Til gengæld var det skønt med venindetid og masser af snak.
Læse:
Den genfødte morder viser sig mere spændende end ubehagelig at læse. Det kan jeg faktisk godt lide, og læser derfor også mere ad gangen.
Niels Bentzon er på jagt efter en morder i en noget besynderlig situation, mens han samtidig tvivler på sit ægteskab. Den anden halvdel af ægteskabet - Hannah Lund - tænker også mange tanker, men i en helt anden retning.
Jeg følger spændt med, og vender side efter side.
Brodere:
I foråret broderede mange sammen hver for sig sammen med Karen Marie Dehn og Broderet Kærlighed. Dengang hoppede jeg på undervejs og måtte erkende at selvom broderi ikke er noget jeg gør meget i, kan jeg rigtig godt lide det.
Da Karen Marie igen lancerede et fællesbroderi, denne gang Broderet Håb, sprang jeg på forberedte og nåede ingenting. Karen Marie satte starten ind i ugen op til min vinterferie og dengang havde jeg ikke overskuddet. Med ferie var der tid.
De mange lange gåture betød at der ikke var meget dagslys tilbage, når vi nåede tilbage til sommerhuset, og derfor er jeg slet ikke nået så langt som jeg måske havde forventet.
Sådan er det, og med den sene start stod jeg pludselig med alle stingene og har derfor lavet mit eget. Det er vist set før.
Hjemme har Emilie broderet. Hun er over det sidste års tid blevet bidt af en gal broderinål, og sommerfuglen viste sig perfekt at sidde med, når dagene med studie foran computeren går deres stille gang. Det kan ses hun sidder og syr, så både lærere og medstuderende har spurgt ind til og fået vist frem undervejs.
Hvordan min sommerfugl ender ved jeg endnu ikke. Hvad den skal bruges til ved jeg heller ikke. Den ender nok i første omgang i skuffen sammen med alle de andre broderier jeg gennem tiden har lavet og ikke rigtig ved hvad jeg skal bruge til. Det er oplagt at sy projekttasker, men jeg har og jeg bruger dem kun, når strik skal med. Ellers ligger mit strik i min kurv ved siden af mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar