Så - for at gøre det kort:
- De små kom tilbage i skole. Det var skønt, de var savnede og som udgangspunkt var alt godt.
- Jeg så i øjnene at skemaet var stramt, at alle de opgaver jeg også har, og som ikke er skemalagte, var svære at finde tid til.
- AMR-rollen er stadig i flittig brug.
- Projekt Send-alle-otttendeklasser-i-Rødovre-Kommune-til-München krævede flere møder og er landet et sted, der ligger langt fra München, men gør politikerne tilfredse. Der håbes stadig på muligheden for en lejrskole indenlands.
- Skolebestyrelsen mødtes igen.
- Med mange arbejdstimer blev det svært at finde tid til lange gåture.
- Fagfordelingen til næste skoleår er så småt begyndt, og selvom det ikke umiddelbart har det store med mig at gøre, fik jeg muligheden for et blik i maskinrummet.
- Walk and Talk med de store gjorde godt.
- De samme store er inviterede i Klub om eftermiddagen, mødte op og nød det så meget, at lektier var gode at sidde med.
- Endnu et par negative testresultater kunne findes på sundhed.dk.
- Et seminar om det at være AMR for specialpædagoger satte gode tanker i gang. Hvor ved jeg lidt...
- En ide om hvordan ting spiller sammen, blev vendt på hovedet og objektive tanker delt.
- Overskuddet var svært at finde, jeg blev hørt, men glemte alligevel den sociale online striksammen.
- Oscartirsdagene blev byttet til Oscartorsdage - sådan er det nogen gange.
- Oscar mener morfar er en gammel mand, mormor er tyk, Anders er ikke sur og farmor er sød. Tak siger vi bare.
- Fredag var den mærkeligste dag længe. Børn der burde være glade og holde ferie, blev uvenner i en grad jeg aldrig har mødt. SFO-tiden gik med at gå fra den ene konflikt til den anden.
- Aldrig har jeg før oplevet at tælle ned til lukketid.
- Vinterferien blev en realitet.
Læse:
Jeg blev færdig med Søvnen og Døden og er gået direkte videre til næste bog i serien om Niels Bentzon og Hannah Lund - Den genfødte morder.
Bog nummer to var egentlig ikke nogen rar bog, men den er velskrevet, selvom jeg ind imellem ikke havde lyst til at læse ret meget ad gangen.
Bog nummer tre fortsætter i samme retning. Jeg er ikke nået langt, men det er stadig ikke en bog, jeg har lyst til at læse i et stræk. Den skal indtages i mindre portioner.
En læge er død, Niels Bentzon kendte lægen, men er det hans job at opklare hvorfor. Hvorfor skal en forhandler pludselig være opdager, og hvorfor er det et spørgsmål, det har han så vidt jeg kan vurdere ageret som i de to foregående bøger...
Strikke:
Maja med podcasten Jaffelafs strikkepodcast har besluttet at strikke strømper, og inviteret alle andre til at strikke med. Planen er en strømpe af en dansk designer hver måned.
Jeg sprang januar over. Jeg er meget kritisk når det kommer til strømpeopskrifter. Lige så meget som jeg synes alle andres simple og enkle retstrikkede strømper, af det smukkeste garn eller med striber, er fantastiske, lige så meget duer det ikke for mig.
Når jeg strikker strømper skal der være mønster over det hele. fine mønstre som jeg kan lide dem. Jeg har svært ved at sætte min finger præcis på hvillke jeg kan lide og hvilke jeg ikke kan. Jeg ved det når jeg ser dem.
Glatstrik på strømper hører i min verden kun til under foden og på tåen. Til trods for ønsket om mønster, skal tåen være helt glat - sådan er min verden også.
Jeg kunne ikke få januars strømper til at passe i min strømpekasse. Det kunne jeg til gengæld med februars.
Her er fra start glatstrikkede paneler på benene og mønster på tåen, men det kunne laves om, og med mit eget første forsøg ud i håndfarvet garn, er et par strømper godt på vej,
De skal gerne være færdige inden vi tager hjem, for marts er lige rundt om hjørnet, og dermed potentielt et par nye strømper jeg kunne have lyst til at samstrikke.
Udgangspunktet er Kontinent Strømper af Katrine Wohllebe. Jeg har kigget langt efter snoningen før, men først med Majas udfordring kunne jeg se mig ud af det glatstrikkede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar