Masker på en søndag - Uge 4

 

Ugen kort:

• Det kan godt lade sig gøre at fastholde en arbejdsuge på omkring 30 timer, selvom størstedelen af timerne foregår hjemmefra.
• Enetimer med en enkelt elev, der trængte til hjælp, var super hyggeligt. 
• I næste uge er arrangementet udvidet og gør plads til flere elever.
• Der blev plads til en enkelt gåtur med en enkelt elev, den anden var syg - igen arbejdes der på mere.
• Sneglene er flyttet hjem igen. 
• Oscar var klar til sjov tirsdag.
• Vi lukkede op for online SFO. Tilbagemeldingerne er lidt blandede. 
• Vi fortsætter næste uge og laver en foreløbig evaluering på torsdag.
• Oscar har fået strikkede strømper. Emile pynt til håret.
• Jeg lappede cyklen igen og igen og igen. Efter fire huller, alle nye, gav jeg op og afleverede jernhesten hos cykelsmeden.
• Det betød jeg gik frem og tilbage til skolen en enkelt dag - og inkasserede over 17.000 skridt i tælleren.
• Oscar kom igen fredag, overnattede til lørdag og hyggede til det blev tæt på sengetid og vi afleverede ham hjemme. 
• Det er stadig skønt at gå.

Læse:

Lazarus af Lars Kepler endte som forventet - klamt og med et klart oplæg til mere. Jeg havde måske nok håbet på en lille smule håb, men vidste det jo godt.

I stedet har jeg kastet mig over Søvnen og Døden af A.J.Kazinski. Forfatterparret sværmer for tiden mellem liv og død, og fortsætter med det emne ligesom i den første bog om Niels Bentzon.

Niels Bentzon er til gengæld havnet der, hvor parforholdet slår revner og beslutninger skal tages. 

Uden at røbe for meget, kan jeg vist godt fortælle at det ser ud til, at offeret denne gang er havnet i hænderne på en bøddel, der vil vide hvad der sker lige inden døden sætter ind, og med entusiasme derfor gerne slår ihjel, for at genoplive og tale om oplevelsen.

Jeg forestiller mig at et mord med tråde, der er svære at ramme, kan sætte Niels Bentzons problemer i relief og måske også Hannah Lunds, som ifølge bagsiden igen vil være ved hans side, og være med til at opklare mysteriet.

Der er langt mere feelgood over Kasinskis fortællinger end over Keplers. Så muligheden for en noget mere venlig slutning er så afgjort til stede.

Bogen har jeg som altid lånt på biblioteket. Den har tydeligvis levet et hårdt liv og de første sider er så præget af fugt, at de var lidt svære at få fra hinanden. Det lod sig dog gøre, ellers havde det været kedeligt at gå i gang med læsningen.

Strikke:

Med tanke på Kirstens opfordring til at bruge noget af alt det dejlige garn, der er havnet på lageret og glemt til fordel for nyt, er en trøje strikket og færdig.

Altså var det tid til nyt. Jeg havde ikke nogen gode ideer, så strukturen blev noget omvendt i forhold til hvad jeg plejer. I stedet for at vælge et projekt og vide hvad jeg ville lave, fandt jeg i stedet garn jeg ville bruge. Herefter gik jagten ind på et projekt. 

Det lykkedes, en cardigan jeg for længe siden har favoriseret gav pludselig mening, og den omvendte måde at tænke projektstart var ikke kun nyt, men også både udfordrende og opløftende på en energifyldt måde. 

Jeg fandt silke og cashmere, der har ligget længe - meget længe. Cardigangen Salal ligger ryg til e n opskrift, der hurtigt måtte se sig slået til fordel for tilretning og beslutninger om at gøre som jeg selv vil. 

Garnet er tykkere end det oprindelige, og en glat ryg blev hurtigt tilføjet forsidens mønster. Ellers bliver det for kedeligt. 

Efter at have strikket det ene forstykke et utal af gange og ryggen halvanden gang, har jeg netop sat ryg- og forstykker sammen, afsluttet ærmegabet og er klar til at omregne hvor mange masker der skal tages ind, inden ribben. 

Jeg har ikke nok af den brune til hele trøjen, men jeg tror jeg har nok uden kanterne. Kanterne må derfor blive gule, som jeg har meget af, og en lille bitte smule grøn, satser jeg på kan gøre sig i halskanten.

Garnet er det, der er tilbage, efter jeg slog til et godt tilbud og købte nok til mindst to projekter. Jeg strikkede kun det ene. En cardigan der er slidt op, og ikke længere findes i min garderobe.