mandag den 8. februar 2021

Masker på en søndag - Uge 5

 

Ugen kort:

  • Den virtuelle SFO nåede højderne, da vi lavede mad sammen, som et andet tvkøkken, og havde en afsindig sjov time med tomatsuppe.
  • En snak med en af yndlingslærerne om de store børn og deres behov, har sat gang i en plan om voksenkontakt for et par piger, der er ved at få nok af at være spærret inde hjemme.
  • Min lille lektiecafe gav rum til lidt flere elever. Der var stor forskel på forståelsen af konceptet.
  • Jeg fik lov at deltage i en online dansktime hos 6A, der tydeligvis har de skønneste timer omgivet af alverdens kæledyr. Jeg skulle sådan set bare sælge den virtuelle SFO, men hvor var det skønt at se dem igen.
  • Regeringens udmelding satte gang i planlægningen.
  • De sædvanlige møder plus et par stykker blev afholdt med vanlig fokus på skærme og oprakte hænder.
  • Karklude har vist sig gode som mødestrik, når de andre projekter bliver en tand for avancerede.
  • Oscar er så glad for dyreformet pasta, at jeg overvejer et lager. 
  • En papkasse og et tæppe er fantastisk legetøj.
  • Endnu en online strikkekomsammen gav god energi.
  • Jeg mødte Lona på Volden, da vi begge var ude at gå. Vi var lige ved at glemme at vi ikke måtte kramme.
  • Berit og jeg gik til Damhussøen i det skønneste solskinsvejr. 
  • Endnu en negativ test er inkasseret.
  • Min del af forberedelsen af de smås tilbagevenden i morgen, betød det meste af fredagen foran skærmen med nyhedsbrev, forklaringer og glæde over at kunne se frem til et gensyn.
  • Tre nøgler gult garn er farvet meget grønt.









Læse:

Niels Bentzon jagter svar i en fortælling, der handler om søvn, død og genopstandelse. Som læser får vi kig til en morder, vi ikke ved hvem er, med som alligevel giver mere til historien.

Også Hannah Lund jagter svar, omend af en noget anden slags - eller er der en større fællesnævner.

Jeg er underholdt, kan stadig få siderne i den fugtplagede bog fra hinanden og læser kapitel efter kapitel.


Strikke:

Emilie har købt luksus i for af garn. Silke, mohair, blød uld og glimmer i skøn forening. Tre tråde med hver deres specifikationer. Ønsket er en Augustins no14

Bærestykket er færdigt, snart venter mange, mange masker, der skal give plads til god vidde om overkrop og arme.





4 kommentarer:

  1. Jeg ved ikke, om du stadig spinder...Men Birthe P fra Garngalleriet er nystartet/gået i luften med live-udsendelser omkring spind, fibre mv. på Youtube. Jeg har fundet dette link til dig:https://www.youtube.com/watch?v=0rS1IjPMDKs.
    Birthe P. er superdamen inden for spind, strik og kan noget med farver. (Sammen med Karin Hørkilde.) Kan kun anbefales.

    SvarSlet
  2. Dyrepasta har jeg ikke set i umindelige tider. Hvor købte du dit? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. A+K jeg tror jeg fandt dem i Fakta, men vi har også købt dem andre steder. De er i høj kurs herhjemme. Det var lige før han hellere ville have pasta end pandekager den anden dag. Men så ombestemte han sig :)

      Slet