Masker på en søndag - Uge 48

 

Ugen kort

• Corona slog til på skolen. Vi er nået dertil hvor alle ikke-hjemsendte skal screenes. Jeg har tid i morgen 9.35.
• Ugen bød på tre temmelig forskellige online møder. Et internt om tingenes tilstand, et eksternt om aflyste Münchenture og alternativer og en status for Skolebestyrelsen. 
• Vi havde også fysiske møder. Det hjemlige personalemøde i Klubben og starten på en ny trio-konstellation som var rigtig fornuftig.
• Et tilbud om teknologi og innovation i SFO-regi faldt ned i min turban, og jeg slog til. 
• Jeg oplevede at blive hjemsendt, mener stadig det var overkill, og lærte lidt om hvor vigtigt det er at udtrykke sig, så modparten forstår. Specielt  når tredjeperson skal tage den endelige beslutning.
• Jeg ved hvor testcentret i Valby ligger, og har indtil videre inkasseret to negative testsvar.
• Månedens nyhedsbrev blev færdigt. Med en hjemsendelse, var der pludselig plads til den sag.
• Vi kiggede indad, lagde planer, opdelte børnene, rummene og mulighederne om eftermiddagen i Klubben.
• Torsdag var der temadag. Sammen med 3. klasse legede jeg med træ fra restekassen, gamle hængsler og andet fra kælderen, søm, skruer og alt det håndværktøj jeg kunne skrabe sammen.
• Legen blev afbrudt da det viste sig at en af klassens elever var testet positiv. Alle skulle sendes hjem, utryghed opstod, snak, trøst og en enkelt skumfidus på det nedbrændte bål blev dagens redning.
• Årets valnøddeportvin smager fortræffeligt.

Læse:

Kaninjægeren er en af de bøger der nærmest læser sig selv. Og så er jeg alligevel ikke helt tilfreds. Jeg synes handlingen burde handle om handlingen i stedet for alle mulige andre historier - som sikkert ender med at være vigtige.

De føles bare ikke så vigtige. Lige nu.

Men den læser stadig sig selv. Og jeg læser med.

Væve:

Jeg havde en plan om at væve viskestykker til den store guldmedalje og bruge som julegaver. Jeg må anderkende at der ikke bliver helt så mange viskestykker som beregnet.

Det der med at sætte væven op tager længere tid, og kræver flere overspringshandlinger, end jeg troede.

Med udgangspunkt i de røde Marimekkoblomster væver jeg lige nu med rød, mere rød og orange.

Jeg har kun to skytter og har fundet en alternativ løsning. Det virker, men kan ikke ligefrem kaldes optimalt. 

Jeg tænker min samling af skytter nok bliver udvidet med tiden, og har meldt ud at de ønskes i julegave...