Garderhøj Fortet

På nordfronten af Københavns befæstning ligger Garderhøj Fortet. Lige som jeg aldrig havde hørt om Ungdomsbyens lille rundkirke i Islev, har jeg heller aldrig hørt om fortet i Gentofte.

I dag gik turen dertil, og det er absolut anbefalelsesværdigt som turmål, hvis der opleves og læres nyt.





Fortet er meget velbevaret og kæmpestort. Det blev bygget samtidig med det hjemlige Vestvoldsanlæg - der også er en del af Københavns befæstning - og helt på linje med Vestvolden, var anlægget forældet nærmest inden byggeriet blev påbegyndt.

Fortet blev bygget af midler indsamlet blandt omegnens mere velstillede familier og anlægsprisen var 1,1 million kroner. I 1884 tænker jeg det har været temmelig mange penge. Anders har udregnet beløbet til at svare til 80 millioner nutidige kroner. Dengang var lønudgifterne anderledes små i forhold til i dag, så den beregning kan næppe bruges til ret meget.

Foreningen fik samlet så mange penge ind, at de også stod for indkøbet af grunden til Lyngby Fort.

Fortet var i foreningens eje, men udlånt til staten.





Fortet var det største i befæstningsanlægget, det eneste firkantede og det eneste med infanterikasserne. Kassernen ligger bagerst i graven bag fortet og virker som om det i dag mest bliver brugt til opbevaring. Vi kunne komme ind, og den lange gang gav grobund for temmelig megen køren hinanden op, blandt børnene. Det hjalp ikke at eventyrfolkene, som holder til på fortet havde hængt et blinkende spøgelse op i den allermørkeste krog...

Københavns Befæstning bestod mod syd og vest af Vestvolden - et voldanlæg, mod nord var adskillige forter, hvoraf de fleste stadig består i mere eller mindre bevaringsværdig tilstand, og en oversvømmelsesstrategi. På søsiden blev dels en række batterier og Middelgrundsfortet bygget.

Anlægsarbejdet var på det tidspunkt det største i danmarkshistorien, vistnok til dato kun overgået af Storebæltsforbindelsen. Oprindelsen til anlægsarbejdet startede helt tilbage i 1807 efter Københavns bombardement, der beviste at bastionerne omkring København var ubrugelige og forældede.

Efter nederlaget i de slesviske krige i 1864, blussede diskussionen om vigtigheden af at kunne forsvare hovedstaden i tilfælde af krig for alvor op, og det endte som bekendt med det store befæstningsanlæg.





Anlægget stod færdigt i slutningen i 1800-tallet, men blev aldrig brugt til andet end øvelser. Allerede under første verdenskrig blev det tydeligt at anlægget var forældet og på ingen måde kunne stå stand med udviklingen. Specielt flyvemaskiner betød at det ikke kunne leve op til forventningerne.

Hele landbefæstningen blev nedlagt omkring 1920 - visse steder levede videre og blev brugt under den kolde krig, og mange af områderne vedblev i mange år at høre under militæret, ikke tilgængelig for offentligheden.

Søbefæsningen blev udbygget, Trekroner Fort, Lynetten og Prøvestenen kom til, men har vel egentlig heller aldrig haft det store militære udfordringer.





I 1996 blev Garderhøj Fortet overdraget eller givet tilbage til det danske folk via Garderhøjfonden, der sammen med flere styrelser og private restaurerede fortet, så det i dag fremstår næsten som nyt.

Vi fik udleveret en soldaterbog hver, der indeholdt syv forskellige missioner, der fik os rundt på fortet, lærte os om morsekoder, oversvømmelse, fortets historie og meget andet. Undervejs fik vi lov at komme op i tårnet, hvor vi skubbede de to kæmpe store kanoner og den runde kuppel rundt, kiggede ud af loftslugen og fik stillet rigtig mange gode spørgsmål om kanoner og krigshistorie.

Det var en flok glade børn, der alle havde en følelse af at have lært noget nyt, vi kunne stoppe i bussen og køre hjem med igen, efter en lang varm dag. Faktisk var køligheden inde i fortet noget vi søgte mod mere end en gang.

Det er i øvrigt sjovt at høre hvad de enkelte børn har bidt mærke i.