Masker på en lørdag - Uge 33

Ugen har været hektisk. Faktisk har jeg aldrig oplevet så hektisk en opstart på et skoleår. Det hektiske er ikke slut, og sådan skal det være lige nu.

Det betyder ikke, at der ikke har været skønne øjeblikke af den slags man lever langt på. Dem er der rigtig mange af for øjeblikket. Så lever vi med hektisiteten.

Lørdag har været brugt sammen med Rose og Sille. Først en masse leg, og derefter en masse praktisk. Barnefaderen hentede og så var der tid til at sætte nye ben på sofaen og hæve Roses seng, der nu ikke kun har rutsjebane, men også en hyggelig hule nedenunder.

Det tog længere tid end forventet og så alligevel ikke. For ting tager tit tid. Der skulle skrues, der skulle saves, der skulle bores og der skulle hamres. Vi nåede også at sætte de overskydende i kælderen og smide resterne ud, inden jeg sadlede cyklen og kørte hjem.

Hjemme havde Anders besluttet at mad på den lokale var en super god ide. Sille og jeg havde spist, så jeg gik med, strikkede og drak danskvand, mens både Anders og Emilie fik fyldt depoterne.

Lørdag var også en af de skønne dage, og der er stadig mere lørdag at nyde.















Læse:

Slutningen er nær, de sidste krampetræk i en fortælling, der mellem drabelige mord også kom tæt på Benitos barnebarn, som endte historien med en noget ubehagelig rolle.

Drabsmanden er fundet, men historien er endnu ikke helt færdig, der er stadig et par løse ender, inden den sidste sløjfe kan bindes.

Blå Iris har været en noget mere bestialsk fortælling end de foregående. Der var faktisk en enkelt kapitel, der gav mig lyst til at lukke øjnene og springe videre til næste scene. De mange underliggende historier, der gennem den lange serie har gjort læseren fortrolig med persongalleriet, betyder at det hele hænger sammen, og giver en følelse af en større forståelse.

Jeg håber den næste bog ikke er helt så bestialsk. Jeg kan godt lide krimier, jeg kan godt lide at gætte med, men jeg har faktisk ikke brug for alt for udpenslede scenerier.


Hækle:

Rose fylder tre lige om lidt, og jeg hækler på en påklædnngs-sommerfugl. Den bliver så fin.

Dukken består af en larve, der kan være i et æg - og være et æg. Den kan også være i en puppe, eller bare være en larve. Endelig kan den blive til en sommerfugl. Foreløbig er der to sæt vinger at vælge mellem, men jeg satser på et par stykker mere, inden tiden løber ud.

Der er også opskrift til et blad, larven kan kravle på, men det er jeg ikke helt sikker på, om jeg gider lave.