Kentucky

Emilie var på Fyn i sidste uge. Josefine har fået lejlighed og er flyttet hjemmefra. Emilie hjalp.





Efter et år som aupair i det store udland, er det svært at komme hjem til pigeværelset og finde sig til rette i familien, når man samtidig er gammel nok til at hige efter sit eget. Når det man finder er en lille bitte toværelses med udsigt til Odense Fjord, er der flere, der godt kan blive en lille smule misundelige.

Herhjemme trækker også et ønske om sig eget, om at stå på egne ben og om at føle sig voksen. Ønsker er en ting, noget andet er at finde drømmen.





Emilie havde gaver med til Fyn. Hun tænkte længe over hvordan hun kunne give Josefine et minde om året ude. Et minde, der ikke bare skulle være et eller andet fjollet, men gerne noget hun selv havde lavet.

Emilie kan både strikke og hækle - til trods for at hun påstår hun aldrig gør det igen. Nu kan hun også brodere - det sker efter sigende heller aldrig igen. Eén gang må været nok, mener Tøsebarnet.

For valget endte med at falde på et broderi. Et broderi af Kentucky - staten Josefine beboede - med angivelse af Louisville - byen, hvor hun slog sine folder.









Pinterest blev svaret, og efter timers søgen fandt hun Moody Green Embrodery, der laver de fineste broderier og sælger anvisningerne på Etsy.

Kentucky har heldigvis nogle fine former. Utha, for eksempel, er temmelig firkantet og knap så spændende at se på. Tag et kig i butikken, hvis du er til broderi. Der er nogle rigtig fine bogstaver i samme form som Emilies broderi, som jeg godt kunne fristes af en dag.









Efter en tur gennem min broderigarnssamling, valgte hun tre farver ud - og måtte senere forbi håndarbejdsbutikken i centret og finde en der matchede, da det viste sig jeg ikke havde nok i den valgte farve.

Hun lagde hårdt ud med kædesting, fortsatte med franske knuder, og var ved at give op ved forstingene, der ikke blev som forventet.

Hun fortsatte heldigvis, og da først alle de uklædelige blå streger var forsvundet, og Louisville markeret med rødt, dukkede det fineste broderi op, som blev sat i ramme og taget mere end rigtig godt imod. 





Det er muligt hun aldrig vil gøre det igen, men jeg er altså temmelig stolt af hende, og har vist billederne til alle, der gad kigge med.