Fra grøn til petroleum

Mens jeg strikker løs på den håndspundne trøje, der i øvrigt tegner godt, står rokken ikke nødvendigvis stille.





Længe har jeg haft en drøm om at spinde til en Shifty. Eller noget der ligner. Oprindeligt strikkede Andrea Mowry sweateren i garn, der ser håndspundet ud. Det er spundet på et spinderi, voldsomt dyrt og klæder trøjen rigtig godt.

Oprindeligt bliver sweateren strikket med en bundfarve og et varierende antal mønsterfarver. Jeg har en plan om at vende det om. Jeg har også en plan om at den skal være åben, den skal være længere, for slet ikke at tale om ærmerne. Dem har jeg umiddelbart ingen planer med, men de skal helst ikke sidde for tæt.

Jeg tænkte længe over farver, og mens bundfarven forholdsvis hurtigt stod klar, var jeg længe - som i meget længe - i tvivl om mønsterfarven. Eller farverne. For som udgangspunkt skal mønsterfarven bestå af striber af farver.





Bundfarven stod temmelig klar, da jeg fandt grøn og petroleumsfarvet uld, der begge changerer i toner fra begge lejre, hos West Coast Colour. En lille familiedrevet canadisk fårefarm, der farver egen uld og sender over vandet, alt i alt billigere end havde jeg købt det samme i Danmark.

Jeg har en fornemmelse af, at de farver små portioner. Det betyder at valgmulighederne er forskellige nærmest fra dag til dag. De er hurtige til at sende, og det nåede hurtigt frem (måske gælder det ikke lige nu). Jeg købte Falkland. En blød og let uldtype, der er som smør at spinde. At jeg har to farver, betyder at jeg kan lave en fade, så farven går fra grøn til blå.





Det har ligget længe og ventet, og lige så længe har jeg været i tvivl om mønsterfarven. Med det færdige totrådede garn, sprang jeg ud i at spinde tre tråde, der helst ikke skal ende for tykt.

Først der gik det op for mig, at jeg allerede har mønsterfarven. Den allerførste sending fra Garngalleriets uldklub, jeg meldte mig til sidste år, er perfekt. Uranus hedder den. Og de blå, grønne og lilla toner er jeg sikker på, vil stå godt til lidt mørkere blå og grønne i bundfarven.

Måske har jeg ikke nok. Måske skal jeg have tohundrede gram mere inden jeg har mønsterfarve nok. Men helt sikkert er det, at garnet skal være stribet, så mønsterfarven nok er en enkelt tråd, men skifter farve undervejs.

Jeg er ikke helt sikker på hvordan striberne skal spindes (der er mange muligheder), men det skal nok blive stribet. Når jeg når dertil.





Foreløbig er det første fed af fire færdigt. Det med tre grønne tråde. Det er endnu ikke vasket og jeg har ikke talt hvor mange meter der er. Det ligger og venter på resten. Jeg tror det kan vente længe...

For nok er det spændende og meditativt at spinde, men jeg har aldrig påstået at jeg er hurtigt. Jeg har heller ingen planer om at blive det.