søndag den 5. april 2020

Legepladsen og små hunde


Der blev ikke noget leg med Oscar i dag. Jeg ville ellers gerne.

Jeg kørte ud til Bob og Olga (sneglene) - de skal passes hen over påsken og jeg har meldt mig. Da jeg kørte derfra skrev jeg til Daniel om Oscar mon var vågen og ville lege. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at tage på opdagelse.






Jeg fik aldrig noget svar, så da jeg nåede centret stoppede jeg og købte i stedet ind - det skal nemlig også passes, og listen over mangelvarer var efterhånden fyldt ud. Inden jeg nåede kassen, skrev Daniel tilbage. De var faldet i søvn, begge to, og vi blev enige om at det var nok meget sundt. Vi kan lege i morgen.

Jeg kunne ikke lige overskue at køre ud med kurven fuld. Specielt ikke, da den indeholdt en halv liter fløde, der gerne skulle hjem på køl.


Men vi legede i går.





Først på den hjemlige legeplads, der faktisk er ret stor og veludstyret. Der var kun os. Jeg ved ikke hvor mange børn der bor i de ni opgange der hører til, men det er ikke min oplevelse, at det er mange.

Mens vi legede med sand, gyngede og spillede lidt med den lille bold, der passer til små hænder, jeg fandt i Føtex, og nu har i min taske hele tiden, gik Daniel ud og købte ind.

Det er sjovt som nogen ting altid er de samme. Rose er præcis et år ældre end Oscar - de har fødselsdag dagen efter hinanden - og for et år siden sad jeg gang på gang i en sandkasse og fyldte sand i en form, vendte og frembragte de fineste sanddyr, som vakte glæde og var sjove at ødelægge. Nu er tiden der igen. Oscar nøjedes med den ene form og blev igen og igen fornøjet over den fine hummer, der kom ud af sandet. Rose skiftede mellem formene, men det var måske lidt længere henne på sommeren.





Da Daniel kom tilbage med indkøb, legede han, mens jeg endelig fik monteret holderen til den kombinerede cykel-/løbe-/klapvogn vi købte sammen sidste år. Det var lettere end forventet og Oscar var straks klar til en tur.

Vi kørte mod Hvidovre og Vigerslevparken, hvor bolden igen kom i brug.

Da tre unge mænd med en fodbold kom forbi, blev Oscar meget interesseret og da yndlingsudtrykket 'A det? kom i spil og jeg måtte svare at det var store drenge med en stor bold, og Oscar tydelig var imponeret, tilbød den ene ham at sparke til den store bold.

Det var et hit. Han blev lidt ked af, at de hurtigt forsvandt videre.





Lige indtil han fik øje på to små hunde, der legede i græsset. Han ville lege med. Hundene ville også gerne lege med ham, og selvom de ikke havde helt samme begreb om at lege sammen, var Oscar lykkelig. Det gjorde ham ikke noget at de små hunde væltede ham omkuld mere end en gang. Lidt efter dukkede en tredie hund op og da vi gik tilbage mod cyklen en fjerde.

Til allersidst fik han øje på en lille pige på alder med ham selv. Det kan godt være svært at forstå at det er helt i orden at lege med en lille hund, men en lille pige skal man holde sig fra.


Det var dog ikke værre, end han sad og sang i vognen næsten hele vejen hjem. Afbrudt af de lejlighedsvise 'A det?





Jeg tænker vi tager på tur igen i morgen.





2 kommentarer:

  1. Alle videbegærlige børns standardspørgsmål: "A deet?"
    Og de kan spørge meget. Rigtig meget, og det er ikke alt, vi voksne kan svare på. Oskar er dog endnu i en alder, hvor man - så vidt jeg husker - altid kunne finde et eller andet gyldigt svar :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg synes det største problem er, at jeg ikke altid ved hvad han spørger om eller peger på. Men ja du har ret :)

      Slet