torsdag den 29. marts 2018

Feriegæster


I julen var Bob og Olga med Lotte hjemme, i påsken er de hos mig.





Sådan et par snegle kan nemlig godt klare sig en weekend uden nyt mad, men en hel ferie uden opmærksomhed duer ikke.

Sommer-, efterårs- og vinterferien bliver de i Klubben, for da er vi er også, men en påskeferie med lukket, kræver at nogen tage sig af dem. Vi kunne køre ud til dem hver anden dag, men det er lettere at tage dem med hjem.

Til det er de udstyret med et sommerhus. En plastikkasse med huller i låget. Det store akvarie, de normalt bor i, er alt for tungt at slæbe frem og tilbage, så derfor plastikkassen, som lige nu bor midt på vores spisebord.







Både Anders og Emilie synes mest de bare er klamme, og vil ikke røre ved dem. Anders har udnævnt dem til en art planter, og begge må indrømme at det er lidt vildt hvor selektive de er i deres spisning af agurker.

De kan nemlig bedst lide det midterste bløde af en agurk og formår at spise sig til perfekte runde huller midt i tykke skiver/stykker af agurk. Dernæst er skallen bedst, den rasper de også af, og tilbage ligger de kedelige cirkler af agurkekød tilbage.

I virkeligheden må jeg indrømme at de er klamme, men ikke klamme nok til at jeg ikke vil røre ved dem. De er stadig meditative at sidde med, de kilder når de kravler, og når de forsøger at smage på en, er det med følelsen af en kattetunge.







Og når man sidder med dem i hænderne, og de strækker sig vidt, med fuldt udspilede følehorn, for at lede efter spændende omgivelser, er det nærmest som en yndefuld dans de opfører. Har jeg begge sneglene i hænderne, danser de næsten synkront.

De er stadig mere spændende end klamme. Og hænder kan nemt vaskes fri for snegleslim og jordrester.





8 kommentarer:

  1. Jeg går ud fra, at de er allergivenlige kæledyr, da de ikke har pels ?

    De larmer vel heller ikke så meget, at man kan få klare over deres adfærd ?

    ikke fordi jeg har tænkt mig at få snegle, så vil jeg hellere har en lille landskildpadde, dem har jeg haft tre af og jeg er helt vild efter at få en igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tine, det må de være. Og nej de larmer ikke. Man kunne faktisk godt glemme at de var der, og man behøver ikke tage dem op... undtaget når terrariet skal gøres rent, og så kan man nøjes med at holde på skjoldet.

      Jeg tror faktisk, jeg ville være mere bange for en skildpadde, selvom den er sødere at se på. Sådan nogen bider. Har jeg hørt :)

      Slet
    2. Det er med skildpadder lige som med alle andre dyr ... ja, de kan bide, men de gør det kun som forsvar eller hvis de på anden måde har behov for at sige fra, fordi man ikke behandler dem ordentligt.

      Jeg har kun prøvet at blive bidt få gange af mine skildpadder og hver gang har det været selvforskyldt. Så det har hlet været min egen skyld, at de bed.

      Skildpadder er dejlige også som kæledyr og selv om de fleste ikke tor på det, så er de faktisk ret aktive, når de er i trivelse. Husk på ... at en skildpadde i naturen når at gå op til 20 kilometer om dagen i dens søgen efter føde.

      Jeg vil nu ikke have noget i mod at holde "dine" snegle og de værker absolut ikke afskyd hos mig.

      Slet
    3. Tine, indrømmet - jeg synes de var vildt klamme, indtil vi fik dem. Det hjalp helt sikkert også at vi har haft dem siden de var ret små :)

      Slet
  2. Hold nu op de er store og nej jeg kunne ikke tænke mig at have dem som kæledyr. Jeg synes du er sej, når du sidder med dem i hænderne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er i virkeligheden også et afsindig mærkeligt dyr at have. Men det giver meget god mening i en grøn klub på en grøn skole.
      Og det med at holde dem - det er slet ikke så slemt, jeg er ligesom vokset med dem :)

      Slet
  3. Hold op, hvor er de skønne, jeg elsker snegle, dog ikke dræbersneglene i haven. En skildpadde er også et helt skønt dyr, jeg havde en som barn. Den var på størrelse med en femkrone da jeg fik den, og vel 15 cm lang i skjoldet da jeg forærede ham væk ca. 10 år senere. Det fortryder jeg i dag. Rigtig god påske til alle, både mennesker og snegle.

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Fru Jensen, nej jeg kan også godt undvære dræbersneglene i haven. De her er sjovere end jeg troede, og jeg tager mig selv i at snakke med dem, selvom jeg godt ved de ikke er for kloge :)

      Slet