Feriegæster

I julen var Bob og Olga med Lotte hjemme, i påsken er de hos mig.





Sådan et par snegle kan nemlig godt klare sig en weekend uden nyt mad, men en hel ferie uden opmærksomhed duer ikke.

Sommer-, efterårs- og vinterferien bliver de i Klubben, for da er vi er også, men en påskeferie med lukket, kræver at nogen tage sig af dem. Vi kunne køre ud til dem hver anden dag, men det er lettere at tage dem med hjem.

Til det er de udstyret med et sommerhus. En plastikkasse med huller i låget. Det store akvarie, de normalt bor i, er alt for tungt at slæbe frem og tilbage, så derfor plastikkassen, som lige nu bor midt på vores spisebord.







Både Anders og Emilie synes mest de bare er klamme, og vil ikke røre ved dem. Anders har udnævnt dem til en art planter, og begge må indrømme at det er lidt vildt hvor selektive de er i deres spisning af agurker.

De kan nemlig bedst lide det midterste bløde af en agurk og formår at spise sig til perfekte runde huller midt i tykke skiver/stykker af agurk. Dernæst er skallen bedst, den rasper de også af, og tilbage ligger de kedelige cirkler af agurkekød tilbage.

I virkeligheden må jeg indrømme at de er klamme, men ikke klamme nok til at jeg ikke vil røre ved dem. De er stadig meditative at sidde med, de kilder når de kravler, og når de forsøger at smage på en, er det med følelsen af en kattetunge.







Og når man sidder med dem i hænderne, og de strækker sig vidt, med fuldt udspilede følehorn, for at lede efter spændende omgivelser, er det nærmest som en yndefuld dans de opfører. Har jeg begge sneglene i hænderne, danser de næsten synkront.

De er stadig mere spændende end klamme. Og hænder kan nemt vaskes fri for snegleslim og jordrester.