ChokoVersum

Vi nåede aldrig chokolademuseet sidste gang vi var i Hamborg. Vi kom for sent, havde planlagt uden at overveje feriens langsommelighed, og måtte opgive.



 Billedet er lånt her


Nu skulle det være, og et eller andet sted er jeg glad for at vi ventede. Turen til Bremen betød nemlig lidt mere indsigt i den chokolade, der bliver brugt i ChokoVersum. Vi ville have været derinde i søndags, og nåede også frem - godt nok igen lidt senere end forventet - så vi kunne have nået den tour, vi havde planlagt.

Men så talte vi med den søde mand ved disken, som gav chokolade og kunne fortælle at resten af søndagen kun indeholdt ture på tysk. I stedet bookede vi billet til i går, til en engelsk guidning, som for hovedparten bestod af danskere - det var lidt sjovt - og som højst sandsynligt gav mere information end tysk ville have gjort. Jeg kan godt forstå tysk, men jeg står også hurtigt af.





Jeg troede som udgangspunkt at et chokolademuseum indeholdt hylde efter hylde med kakaobønner, materialer, værktøj og opslag om kakaobønnens vej fra frugt til chokolade. Jeg vidste godt, der var noget med smagsprøver, men havde egentlig ikke gjort mig de store overvejelser.

Sådan er ChokoVersum i Hamborg slet ikke. Du kan slet ikke komme ind, uden den guidede tour, som varer cirka halvfems minutter og som med en meget talende guide via billeder, maskiner og muligheden for at røre, lugte og smage fortæller chokoladens historie.

Her kommer Bremen ind. For i Bremen ligger chokoladefabrikken Hachez - de laver en mængde chokolade i alle afskygninger, som vi vist egentlig ikke rigtig kender i Danmark. I Bremen ligger flere Hachezbutikker, hvor du kan købe alle afskygninger af chokolade, inklusive gavepakninger. Lige som der er Lübeck ligger flere marcipanbutikker, hvor du kan få fingre i alle de forskellige udgaver af Niederegger marcipan.

Vi ser også begge dele i Hamborgs butikker. Men ikke i specifikke marcipan- eller chokoladebutikker. Her er det på supermarkedernes hylder i slikafdelingen. Og udvalget er på igen måde så stort, som i de specifikke butikker.

I ChokoVersum bruger de chokolade fra Hachez, og et eller andet sted binder det en fin knude på hele turen, og jeg følte mig fra start allerede klædt lidt bedre på. Jeg tænker jeg også havde fået en fin oplevelse, hvis ikke jeg ikke havde vidst noget som helst om chokolade fra Bremen.

Gennem touren er der masser af smagsprøver. Vi fik lov at lave vores egen chokoladebar og i et område med flere stationer, har de maskiner stående, der viser chokoladens vej gennem produktionsmaskineriet.







Vi så kakaobønner i alle mulige stadier, fra frugt til ristet bønne. Frugterne er så store og tunge at de vokser tæt på træets stamme, eller på tykkere grene. Ikke som vores hjemlige æbler, der vokser noget mere yderligt på træernes grene. Vi blev enige om at rent biologisk er kakaobønner slet ikke bønner, men kerne eller frø. Vi lærte også at kakaoplanter og dermed frugt kommer i mange forskellige versioner, farver og smagstyper.

Den første maskine vi mødte var en melangeur (udtales på fransk) som knuser det affedtede chokoladepulver og sukker over så lang tid, at det bliver opvarmet og smelter sammen til en slags chokoladesirup - vi fik lov at smage.

Den lille chokolade-kvase-maskine er lavet af jern og har to kæmpestore hjul af granit. Adspurgt fik Anders svaret, at de ikke er af stål, fordi de ikke havde stål på det tidspunkt maskinen blev lavet. Det betyder - siger Anders - at maskinen er fra før 1890, og den kører stadig. For en maskinnørd er det temmelig spændende.





Der var andre - cirka lige så gamle maskiner, der fulgte chokoladens vej til endeligt produkt. For eksempel maskinen, der rører i chokoladen. Den blev oprindeligt opfundet af Hr Lindt. Dengang rørte man i cirka tyve minutter, men efterhånden har man fundet ud af, at jo mere der røres i den flydende chokolademasse, jo flere af de knap så spændende smagsnuancer forsvinder. For eksempel bitterheden. I dag rører man i chokolademassen i op til tre døgn, inden næste step i produktionen.

Vores guide var rigtig god til at formidle sit stof, tog ikke sig selv så højtideligt, krydrede med jokes, fortalte så alle kunne forstå og var klar til alle typer af spørgsmål. Også dem han ikke umiddelbart kunne svare på.





Efter halvanden time, som gik meget hurtigt, gik vi en tur rundt i butikken og bevægede os ud i byen, til flere oplevelser og kaffe.

Gå aldrig ned på kaffe.





I den forbindelse har vi været forbi Hermetic Coffee Roasters mere end en gang. Trods navneændringen er det stadig byens bedste kaffe, og sammen med det chokoladefarvede strikketøj, er der ikke et øje tørt.